Jeepsafari - solnedgang over Rethymnon og Potamon-dammen

Fang solnedgangen over Rethymnon og Potamon-dammen på billede og nyd lokale delikatesser og et glas vin.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag , onsdag og torsdag. Den første udflugt planlægges at køre 2/5, men datoen kan blive ændret pga. vejret og antal bestillinger.
  • Varighed:
    Aftenudflugt cirka kl. 17.30-21.30.
  • Pris:
    85 EUR pr. voksen, 85 EUR pr. barn.

    Transport samt enkel middag med kretensiske delikatesser og et glas vin indgår.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Aldersgrænse:
    Man skal være 8 år eller ældre for at deltage i denne udflugt.
  • Godt at medbringe:
    Solcreme, bekvemme sko samt en lun trøje eller jakke om foråret og efteråret.
  • Øvrigt:
    Udflugten anbefales ikke til gravide, børn under 7 år (der findes ingen autostole) eller til personer med ryg-/bevægelsesproblemer eller tendens til køresyge. Alkohol serveres kun til personer over 18 år.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Tag med på en terrænoplevelse væk fra turistmylderet i Rethymnon centrum og op langs bjergveje gennem små traditionelle landsbyer mod den indre del af øen - en fire timer lang aftenudflugt med masser af flotte fotomuligheder. Vi passerer de små landsbyer Pigi, Adelle, Sain Dimitrios, Holy Trinity og Harkia, før vi når til et udsigtspunkt cirka 650 meter oven for Potamon-dammen, hvor vi gør holdt og nyder den imponerende udsigt over dammen og bjergene. Vi begiver os derefter videre til et sted, hvorfra vi kan nyde synet over byen nedenfor, mens solen går ned i horisonten. Udflugten afsluttes på hyggelig vis på en lille familieejet taverna, hvor vi serveres kretensiske delikatesser og et glas vin. Afslappede, glade og med nye oplevelser i bagagen vender vi derefter retur til Rethymnon.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.