Rancho Grande

En festlig udflugt for både store og små. Vi kører til en gård i Son Serra de Marina og er cowboys for en aften!

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag -fredag
  • Varighed:
    Aftenudflugt cirka kl. 17-22.30.
  • Pris:
    73 EUR pr. voksen, 63 EUR pr. barn.

    Middag, sangria og vand indgår. Der findes to typer billetter. Ønsker man ikke at ride, køber man billet til "Sangria-ekspressen" og kører med hestevogn i stedet. Ønsker man at ride, køber man billetten inkl. hesteridning (prisen for voksne er 82 euro og 70 euro for børn)
  • Sprog:
    Udflugten er på egen hånd.
  • Godt at medbringe:
    Bekvemt tøj og sko og en lun trøje.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
I den gyldne solnedgang rider vi ud i det storslåede landskab på den mallorcinske prærie. Efter en stund standser vi for at slukke tørsten og tage en velfortjent pause midt i den smukke natur.

Der er forskellige grupper, man kan ride i: turbo, miniturbo og automatisk. Rancho Grandes cowboys sørger for, at vi kommer i den rigtige gruppe. Du behøver dog ikke at ride for at kunne tage med på denne hyggelige aftenudflugt. Vil du ikke ride, kan du køre med i prærievognen - 'sangriaekspressen'.

Tilbage på ranchen børster vi støvet af os og får noget koldt at drikke, mens grillen bliver tændt. Vi slår os derefter ned ved langbordene og nyder det friskgrillede kød, alioli, salat og brød sammen med et køligt glas sangria eller en sodavand. Alle eventuelle stive muskler kan siden blive løsnet op, når vi under ledelse af ranchens cowboys stiller op til linedance under stjernehimlen.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.