Levada Rabacal - 13 km

Snør vandreskoene og tag med os på en vandretur langs en af de mest berømte levadaer på Madeira: Rabacal.

    Fakta

  • Dag:
    Fredag og søndag.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 8.30-16.
  • Pris:
    42 EUR pr. voksen, 30 EUR pr. barn.

    Der indgår ingen måltider. Medbring selv madpakke og drikkevarer.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Vandtætte vandresko/støvler, varmt tøj og en vandtæt jakke.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Anlæggelsen af levadaer, vandingskanaler, blev påbegyndt i 1400-tallet af de første bosættere, som fik den idé at lede vandet fra bjergene på den nordlige del af øen til de tørre områder og plantager på den sydlige del.

Ruten er kendt som 'de 25 kilder' og starter i en højde af 1.290 meter over havet. Vi går langs snoede stier og følger de naturskønne levadaer, der tidligere blev brugt som vandingskanaler og byder på unik flora og fauna. Turen ledes af en kyndig lokalguide, der fortæller om det, vi ser og oplever, og på vejen passerer vi en række vandfald med krystalklart vand, før vi kommer frem til en smuk lagune omgivet af 25 små naturlige kilder.

I løbet af dagen kommer vi også forbi flere udsigtspunkter samt en 800 meter lang tunnel, som munder ud i en frodig dal, der er kendt for sit rige fugleliv.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.