Vandring på naturskønne Skopelos

Tag med på vandretur gennem Skopelos' frodige natur med oliventræer, cypresser og pinjetræer. Undervejs besøges en lokal vingård og den lille Panagitsa-kirke, før vi når frem til den smukke Panormos-strand, hvor du kan slappe af og nyde en god frokost med havudsigt.

    Fakta

  • Dag:
    Torsdag
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 9-14.30.
  • Pris:
    29 EUR pr. voksen, 29 EUR pr. barn.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Aldersgrænse:
    Man skal være 6 år eller ældre for at deltage i denne udflugt.
  • Godt at medbringe:
    Gode og komfortable sko, solhat, solcreme, vand og kontanter til at købe drikkevarer og frokost.
  • Vigtig information:
    Transport indgår. Måltider og drikkevarer indgår ikke.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
  • Udflugten tilbydes af:
    Dolphins of Greece
Vi forlader Skopelos by om morgenen og kører med bus op til området Pirgos, som ligger 340 meter over havet. Herfra vandrer vi nedad cirka seks kilometer gennem fantastisk natur med både oliventræer, cypresser, figentræer og pinjer. Der menes at være mellem fem og otte millioner fyrretræer på Skopelos foruden en overflod af smukke blomster og planter.

Vores første stop bliver ved en lokal vingård, før vi når frem til den lille afsidesliggende Panagitsa-kirke, hvor vi holder et hvil på ti minutter. Derefter fortsætter vi vores vandring og kan snart nyde den mest fantastiske udsigt over havet. I løbet af vandringen kan vi se Pelion-bjerget på det græske fastland, øen Evia og Den Pagasetiske Bugt. Til sidst når vi frem til Panormos, hvor vi får mulighed for at slappe af på stranden og nyde en god frokost, før vi vender tilbage til Skopelos by.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.