Cykelture på det vestlige Kreta

Her præsenteres fire populære udflugter, men Hellas Bikes tilbyder også andre cykeludflugter - kontakt gerne Spies-guiderne for mere information og bestilling.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag og onsdag (se tidspunkt under hver udflugt). Den første planlagte udflugtsdag er 18/4, men datoen kan blive ændret pga. vejret og antal bestillinger.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt /heldagsudflugt.
  • Pris:
    55 EUR pr. voksen, 25 EUR pr. barn.

    Prisen er en fra-pris. Læs mere under de enkelte udflugter. Udstyr indgår. Der indgår ingen måltider eller drikkevarer, men vi standser ved forskellige caféer og restauranter undervejs, hvor du kan nyde græske retter.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Vand, snacks, gode sko, en jakke eller varm trøje først og sidst på sæsonen samt legitimation.
  • Øvrigt:
    Man behøver ikke at være veltrænet for at deltage - cykelturene er tilpasset alle niveauer og alle aldersgrupper. En cykeludflugt er en god oplevelse for hele familien, og der udlånes både børnecykler og barnestole til de alleryngste deltagere. Udflugterne ledes af engelsktalende cykelguider fra arrangøren Hellas Bike.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Vi kører op i et af Kretas mere uberørte bjergområder i en minibus med cykelanhænger. Ved startstedet lastes cyklerne af, og en erfaren guide fra vores samarbejdspartner Hellas Bike kører med på hele strækningen ned mod kystområderne. Vi kører på mindre asfaltveje og en del gode grusveje, hvor det går lidt opad. Servicebilen følger gruppen under hele turen.

Meskla - appelsinoplevelsen
Startpunktet for denne meget populære tur er en farvestrålende kirke omgivet af gigantiske platantræer i den frodige dal ved Meskla. Vi kører i et adstadigt tempo og kommer frem til en kretensisk version af Paradisets Have med vindruer, morbær, appelsiner, citroner, figner, avocadoer, kiwier og lotusfrugter, der bare venter på at blive plukket og smagt på. Cykelturen fortsætter gennem blomsterduftende byer, og vi holder også en pause på en lille kafenion.

Tid: Cirka kl. 9-13.
Cykling: 23 km, inkl. 20 km nedad.
Sværhedsgrad: Meget let, den nemmeste tur.
Pris: 55 EUR for voksne, 25 EUR for børn fra 4 til 12 år (børn under 4 år kommer med gratis).

Deres – en tidsrejse gennem Kretas landsbyer
Denne cykeltur fører os gennem nogle små, lokale gårde ved "den grønne landsby" Nea Roumata, og videre gennem kastanjelunde til den typiske, kretensiske landsby Deres og en meget speciel kafenion, hvor vi lærer om den lokale kultur på øen. Efter en tiltrængt pause fortsætter vi vores tur til nogle byzantinske og venetianske fæstninger og besøger et gammelt slot, der fører os tilbage til en helt anden tidsalder.

Efter at have fået et indblik i Kretas rige historie, fortsætter turen gennem øens smukke landskab med små gårde med køer, geder, får og grise, langs en flod med smukke oliven- og appelsinlunde, indtil vi når kystbyen Tavronitis, hvor cykelturen slutter, og bussen tager os tilbage til vores startsted.

Tid: Cirka kl. 9-13.
Cykling: 21 km inkl. 17 km nedad.
Sværhedsgrad: børnevenlig, men noget sværere end Meskla-turen.
Pris: 55 EUR for voksne, 25 EUR for børn fra 4 til 12 år (børn under 4 år kommer med gratis).

Paleochora - blå og hvide indtryk
Vi starter nedstigningen mod sydkysten fra midten af øen gennem et sælsomt landskab med flotte raviner. Efter en frokostpause i den hvide by Paleochora tager vi et hvil på sandstranden ved havet. Derefter er vi klar til eftermiddagens køretur forbi hyggelige byer i Kretas mest afsides hjørne, og en hurtig nedfart gennem den imponerende Sassalos George -ravine, der fører os tilbage til nordkysten.

Tid: Cirka kl. 8-18.30.
Cykling: 58 km inkl. 40 km nedad.
Sværhedgrad: Middel, anbefales til større børn og voksne.
Aldersgrænse: 9 år.
Pris: 90 EUR for voksne, 42 EUR for børn fra 9 til 12 år.

Elcykel – lokale byer, udsigter og vingårde
Vi begynder turen med en hurtig introduktion til, hvordan elcyklerne fungerer, og tager en prøverunde, inden vi begiver os fra Gerani. Vi kører langs kysten med udsigt over Ropodos-halvøen og øen Theodorou. Med hjælp fra cyklens elmotor kommer vi hurtigt og smidigt gennem de små byer og deres vingårde, og når frem til en lille, hvid kirke ved Agios Petros og Pavlos, hvor vi nyder udsigten over De Hvide Bjerge , hvor toppene rager næsten 2500 meter op over havets overflade.

Turen fortsætter herefter gennem smukke appelsin- og olivenlunde, forbi en masse cypresser til byen Ano Vouves, som kan prale med verdens ældste oliventræ, der er over 3000 år gammelt. Her kan vi også se et lille museum om olivendyrkning. Efter et kaffestop på Vouves markedsplads tager vi hul på turens flotte finale, en bakke, der byder på 360 graders udsigt over alle gårde og vingårde i bjergene. Vores endemål er Karavitakis Winery, hvor vi får mulighed for at smage lidt af den kendte, kretensiske vin, inden vi tager tilbage til Gerani gennem Kretas fantastiske landskab.

Tid: Cirka kl. 9-13.30.
Cykling: 40 km.
Sværhedsgrad: Let med elcykel.
Aldersgrænse: 13 år.
Pris: 65 EUR.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.