Kapverdisk aften (skandinavisktalende guide)

Tag med til en hyggelig middag på stranden med lokale delikatesser og stemningsfuld musik - et populært arrangement, du ikke bør gå glip af, når du besøger Kap Verde

    Fakta

  • Dag:
    Søndag og torsdag.
  • Varighed:
    Aftenudflugt cirka kl. 19-21.
  • Pris:
    42 EUR pr. voksen, 22 EUR pr. barn.

    Børneprisen gælder for børn i alderen 2-11 år.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    En lun trøje/jakke, da det kan blive køligt om aftenen.
  • Vigtig information:
    Middag, to drikkevarer og velkomstdrink indgår. Øvrige drikkevarer kan købes.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den som et tilvalg, når du bestiller din rejse. Har du allerede bestilt rejsen, kan du bestille udflugten på ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, kan du også bestille udflugten på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
  • Udflugten tilbydes af:
    On Travel Solutions
På stranden ved det traditionsrige hotel Odjo d'Agua har personalet forberedt en hyggelig aften for os. Der bydes på buffet med friske grøntsager, nationalretten catchupa, ris, søde kartofler samt grillet kylling og fisk, og til dessert serveres der søde sager og frisk frugt.

Vi nyder middagen i måneskinnet, mens trubaduren byder på stemningsfuld musik; en blanding af lokale og internationale melodier. Hvis du har lyst til at fiske fra stranden, står et par af Santa Marias fiskere parat til at udlåne deres fiskestænger.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.