Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Magisk dykning - for dig med certifikat

Har du allerede dykkercertifikat? Så kan du se frem til en unik mulighed for at udforske nogle af Cyperns mest spektakulære dykkersteder - fra en undervandpark med statuer til grotter - under ledelse af lokale dykkereksperter.

    Fakta

  • Dag:
    Alle dage.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 11-14.
  • Pris:
    50 EUR pr. voksen, 50 EUR pr. barn.

    Transport indgår. Gæster på Mimosa Beach Hotel går selv til/fra dykkercentret.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Aldersgrænse:
    Man skal være 10 år eller ældre for at deltage i denne udflugt.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde og solcreme.
  • Øvrigt:
    Aldersgrænse 10 år. Dykkercertifikat kræves.

    Obs! Du bør ikke dykke inden for et døgn (24 timer) før flyrejsen.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
For dig, der allerede har dykkercertifikat, tilbyder Happy Divers en spændende tur til nogle af de mest fascinerende dykkersteder langs Cyperns østkyst. Det turkisblå vand og rige undervandsliv ved Cape Greco byder på et dykkereventyr for alle niveauer - fra en undervandspark med statuer til grotter fyldt med mystik.

Dykkerstedet vælges efter aftale med dig i dykkercentret ved hotel Mimosa Beach, så den passer til din erfaring og dine ønsker. Uanset om du er ude efter en rolig udforskningstur eller noget mere udfordrende, foregår alle dyk fra land og ledes af erfarne instruktører.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.