I Mamma Mia-filmens fodspor
Tag med til Skopelos og se, hvor nogle af Mamma Mia-filmens scener blev optaget. Besøg det berømte kapel på klippen, lær mere om øens olivenolieproduktion og slap af ved strandene Kastani og Agnontas. En dag fyldt med smukke udsigter, filmhistorie og hyggelig østemning.
- Dag:Mandag, onsdag, lørdag og søndag.
- Varighed:Heldagsudflugt cirka kl. 9-15.
- Pris:40 EUR pr. voksen, 40 EUR pr. barn.
- Sprog:Engelsktalende guide.
- Godt at medbringe:Komfortable sko, badetøj og solcreme samt kontanter til drikkevarer og frokost.
- Vigtig information:Transport indgår.
- Sådan bestiller du:Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den som et tilvalg, når du bestiller din rejse. Har du allerede bestilt rejsen, kan du bestille udflugten på ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, kan du også bestille udflugten på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
- Udflugten tilbydes af:Dolphins of Greece
Fakta
Vi kører langs med Skopelos' vestkyst og krydser den nordlige del af øen, før vi til sidst når frem til Agios Ioannis-kirken, der dannede rammen om bryllupsscenen i 'Mamma Mia'. Den lille kirke har en spektakulær beliggenhed højt på en klippe med fantastisk udsigt over havet og omgivelserne. Orker du, kan du gå de 199 trappetrin op til kirken, men du kan også bare nyde en kølig forfriskning på den nærliggende café.
Udflugtens næste stop er ved familien Antonios olivenmølle, hvor vi skal høre lidt om Skopelos' produktion af olivenolie. Derefter begiver vi os mod Kastani-stranden, som også er et af de steder, hvor 'Mamma Mia' blev optaget. Her er der tid til et lille hvil, og vi får mere at vide om filmen. Udflugtens sidste stop er ved Agnontas-stranden på Skopelos' sydkyst, hvor der bliver mulighed for at bade i det krystalklare vand, slikke sol og måske købe frokost på en af tavernaerne ved stranden. På hjemvejen vil vi på afstand kunne se den lille Amarantos-tange med de tre pinjer, hvor visse af filmens scener også blev optaget.

Praktisk information
Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.
Se alle vores udflugter