Orange Bay

En kort sejltur fra Hurghada ligger den idylliske ø Giftun Island omgivet af koralrev og krystalklart vand. Vi tager dig med dertil, nærmere bestemt til Orange Bay, eller som vi foretrækker at kalde den: Paradisbugten. Dette er en perfekt udflugt for dig, der kunne tænke sig en dag fyldt med oplevelser, sol og svømmeture.

    Fakta

  • Dag:
    Tirsdag og lørdag.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 8-16.
  • Pris:
    64 EUR pr. voksen, 32 EUR pr. barn.

    Frokost og alkoholfrie drikkevarer ombord på båden indgår. Der kan købes drikkevarer på stranden. En miljøskat på 6 EUR pr. voksen og 3 EUR pr. barn (0-11 år) indgår ikke og skal betales kontant på udflugten. De angivne priser gælder fra Hurghada og Makadi Bay. Fra El Gouna skal der betales et transfertillæg på 15 EUR pr. person. Bestilles udflugten hjemmefra, betales transfertillægget på rejsemålet.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide. Gælder tirsdag. Lørdag er udflugten med engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, T-shirt (til at snorkle i som beskyttelse mod solen), håndklæde og en flaske vand til busturen. Penge til drikkevarer på stranden, da de ikke tager imod kreditkort.
  • Øvrigt:
    Snorkeludstyr kan lånes ved havnen. Der er toiletter både på stranden og på båden.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Vi starter dagen med en bådtur fra havnen i Hurghada, hvor man også kan låne snorkeludstyr. Vores to første stop bliver ved koralrev, hvor der er mulighed for at opleve verden under havoverfladen. Du kan svømme i dit eget tempo eller følge med guiden på jagt efter rokker, klovnfisk, løvefisk og mange andre farvestrålende fisk.

Når vi er færdige med at snorkle, sætter vi kursen mod Orange Bay på Giftun Island, og er heldet med os, får vi delfiner at se undervejs. Orange Bay er en lavvandet sandstrand med turkisblåt vand, som er perfekt til både aktiviteter og afslapning. Guiden arrangerer aktiviteter for både store og små i vandet og på land, og mens børnene leger, kan du læne dig tilbage og nyde den afslappede atmosfære.

Der serveres frokost på båden, og på stranden findes både restaurant og bar samt parasoller. Sidst på eftermiddagen sætter vi atter kursen tilbage mod havnen i Hurghada.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.