Sejltur - det sydlige Thassos

Tag med på en skøn sejltur på Det Ægæiske Hav på en yacht specialdesignet til små grupper. I løbet af dagen bliver der mulighed for at bade direkte fra båden eller bare slappe af og nyde de smukke omgivelser.

    Fakta

  • Dag:
    Alle dage.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt kl. 9-16.
  • Pris:
    110 EUR pr. voksen, 95 EUR pr. barn.

    Morgenmad, frokost, eftermiddagssnack, juice/kaffe og et glas vin/øl indgår. Yderligere drikkevarer kan købes ombord. Allergier og eventuelle ønsker om vegetariske eller glutenfri alternativer skal meddeles på forhånd. For gæster i Potos indgår transfer til/fra havnen. Gæster i Limenaria spadserer til havnen. Børneprisen gælder for børn til og med 6 år.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde, solcreme og solhat.
  • Øvrigt:
    Engelsktalende besætning ombord på båden. Vær opmærksom på, at sejlruten kan blive ændret alt efter vejr og vind.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Den syv timer lange sejltur starter i Limenaria og går langs den sydlige del af øen med stop undervejs ved Salonikos, Aliki og forbi Giola til Arsanas, som er den tidligere havn til klostret Archangelos. Disse tre bugter er ganske svære at nå frem til med bil, så denne udflugt gør det muligt at besøge dem alle tre med en dygtig kaptajn ved roret.

Ved hvert stop vil der være mulighed for at svømme og bade direkte fra båden eller bare slappe af ombord og nyde de smukke omgivelser. Om morgenen serveres der morgenmad og kaffe eller te, og ved Aliki dækker besætningen op til frokost med drikkevarer. Hen på eftermiddagen serveres også lidt snacks, før båden sejler retur til Limenaria.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.