Meze - mæt og glad!

Tag med på en aftenudflugt med fokus på græsk husmandskost og glæd dig til en række velsmagende retter fra det græske køkken i form af meze.

    Fakta

  • Dag:
    Fredag og søndag (uge 25-29 tilbydes udflugten kun om søndagen). Den første udflugt planlægges at tilbydes 26/4, men datoen kan blive ændret pga. vejret og antal bestillinger.
  • Varighed:
    Aftenudflugt cirka kl. 18-21 med Spies-guiden (du vælger selv, om du vil blive længere).
  • Pris:
    31 EUR pr. voksen, 16 EUR pr. barn.

    Forskellige meze-retter samt vin, vand og raki indgår.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Øvrigt:
    Transport indgår ikke.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
I de små traditionelle landsbyer rundt omkring på Kreta går det meste sin stille gang - her er det familien, traditionerne og maden, der betyder mest. De unge i familierne kan rejse nok så meget jorden rundt, men ender alligevel næsten altid med at vende tilbage til deres fødeby, når de er blevet ældre eller selv har fået børn. Roka på den vestlige del af Kreta er en sådan by. Her samles man hver aften omkring et godt måltid mad og taler om dagens begivenheder og livets gang.

Herfra kommer den familie, som vi blev en del af for mere end 20 år siden. På Taverna Roka i Agia Marina fik vi mulighed for at opleve den gode mad og de strærke familiebånd. Moderen stod i køkkenet, faderen i familien var restaurantchef, den ældste søn Michalis havde ansvaret for den daglige drift, og de yngre søskende serverede. Og sådan ser det faktisk også ud i dag.

Restauranten serverer generøse portioner og har fokus på græsk husmandskost. Sammen har vi udvalgt en række gode og velsmagende retter fra det græske/kretensiske køkken, som alle passer godt sammen og udgør essensen af det græske madfænomen, meze. Ordet stammer fra det arabiske ord 'mazetik' - smagsprøve - og handler onm at dele og kombinere alle smage. Vi lover, at I kommer til at gå herfra både mætte og glade.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.