Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Stargazing - stjernekiggeri i ørknen

Kom med på en uforglemmelig aftenudflugt i ørkenen med jeep. Aftenen byder på en smuk solnedgang, aftensmad under åben himmel og stjernekiggeri med teleskop.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag og fredag.
  • Varighed:
    Aftenudflugt cirka kl. 15-20
  • Pris:
    62 EUR pr. voksen, 31 EUR pr. barn.

    Hvis du bor i El Gouna betales en ekstra transferomkostning, så prisen bliver77 EUR pr. voksen og 46 EUR pr. barn. Aftensmad med vand eller sodavand (cola) samt te indgår. En miljøskat på 6 EUR for voksne og 3 EUR pr. barn (0-11 år) kommer oveni og betales kontakt på udflugten.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    En varm trøje eller jakke, da aftenerne er kolde i ørkenen.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Vi forlader hotelområderne i jeeps og kører gennem det barske ørkenlandskab. I løbet af turen oplever vi en fantastisk solnedgang, der bader himlen og bjergene i et spektakulært lys. Vores mål er en lille, afsides camp midt i ørknen, hvor vi skal spise aftensmad og lade os fascinere af stjernehimlen.

Aftensmåltidet består af grillet kød, kartoffelgryde, salat og ikke mindst en baba ganoush, som vi tør påstå vil være blandt det bedste, du nogensinde har smagt. Til dessert serveres frisk frugt. Under middagen bydes vi desuden på traditionel sang og musik som underholdning.

Aftenen afrundes med et sandt højdepunkt – stjernekiggeri midt i ørkenens stilhed. Ved hjælp af et teleskop og en lokal stjerneguide får du mulighed for at opdage nattehimlens vidundere, en oplevelse du sent vil glemme.

Efter en magisk og anderledes aften sætter vi os ind i vores jeeps og vender tilbage til hotellerne.

Hvis du vil afbestille udflugten: For fuld tilbagebetaling skal afbestilling ske senest kl. 23 to dage inden udflugten. Ved sygdom kan afbestilling ske frem til kl. 23 dagen inden udflugten mod forevisning af lægeerklæring.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.