Livet i Ao Nang

Tag med på en lærerig og spændende halvdagsudflugt fyldt med kultur, nye indtryk, thaiboksning og madlaving - perfekt for dig, der gerne vil opleve det ægte Thailand.

    Fakta

  • Dag:
    Fredag
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 13-18.
  • Pris:
    1900 THB pr. voksen, 1000 THB pr. barn.

    De angivne priser gælder vinteren 2023/24. Priser for vinteren 2024/25: Pr. voksen: 2200 THB. Pr. barn: 1300 THB. Enkle snacks på det lokale marked indgår. Drikkevarer kan købes.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    En flaske vand og bekvemme sko.
  • Øvrigt:
    Pas eller pasnummer kræves ved bestilling af udflugten.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Vi starter dagen med at køre til det buddhistiske tempel Sai Thai Temple, hvor vi lærer om religionen. Næste stop er Klong Hang, som er det mest lokale område i Ao Nang, og hvor der dyrkes gummitræer og ananas. Her har vi mulighed for at opleve et traditionelt, thailandsk hus og se de mange forskellige planter og eksotiske frugter i familiens have.

Vi dykker endnu mere ned i kulturen og begiver vi os til det lokale marked, hvor vi lærer om de lokale varer og smager os frem. Efter at vi har forladt det lokale marked, besøger vi et træningsanlæg for thaiboksning, hvor guiden fortæller om den thailandske nationalsport.

Glæd dig til en udflugt, hvor du får et godt indblik i thailændernes kultur, sociale forhold og hverdagsliv.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.