Offroad i Taurusbjergene med Quad

På denne udflugt kombineres fart, adrenalinkick og ikke mindst seværdig natur i én og samme pakke. Oplev Taurusbjergenes sværttilgængelige grusveje og natur på en anderledes måde. Ingen måltider indgår.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag - lørdag
  • Pris:
    37 EUR pr. voksen, 20 EUR pr. barn.

    Den angivne pris er en frapris; den endelige pris afhænger af afhentningssted. Ingen måltider indgår. Medbring gerne en flaske vand, da det ikke er muligt at købe noget undervejs.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Behageligt tøj og sko, som kan tåle at blive støvede og våde. Medbring gerne et sæt skiftetøj. Vi anbefaler desuden at medbringe et lommetørklæde eller lignende for at beskytte næse og mund mod støv. Kan også købes på udflugten.
  • Øvrigt:
    Passagerer på quad skal være mindst otte år. Førere af quad skal være minimum 16 år. Der kan sidde højst to personer på en quad. Udflugten anbefales ikke til gravide eller til personer med rygskade eller bevægelseshandicap.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Tag med og kør på firhjulet motorcykel i den rå natur, og oplev omgivelserne på en helt ny måde. Bag styret på en quad oplever du både køreglæde og Taurusbjergene fra en helt ny vinkel. I løbet af udflugten besøger vi steder, som ikke kan nås i en almindelig bil eller med bus. Her er den perfekte udflugt, der kan engagere hele familien. Vores dygtige lokalguider informerer kort om både sikkerhed, kørsel og ikke mindst de højdepunkter, vi passerer undervejs.

Ruterne strækker sig over 20-30 km på veje, stier og offroad i skovene omkring Taurusbjergene. En tempofyldt og indholdsrig tur, som sikkert bliver en mindeværdig oplevelse for dig, der ikke er bange for at få lidt vejstøv og sand på tøjet.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.