Volcano's heart tour - Vulkanturen

Oplev det bedste af Gran Canarias unikke natur og glæd dig til fantastiske udsigter. Udflugten afsluttes med et stop på Pico de las Nievas, hvorfra vi kan nyde en smuk og romantisk solnedgang.

    Fakta

  • Dag:
    Tirsdag , torsdag og fredag.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 10.30-19.30.
  • Pris:0
    Frokost med 1 glas vin indgår.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Slidstærkt og bekvemt tøj med lange ærmer og ben, lukkede sportssko, regnjakke, trøje, solcreme og en stor flaske vand.
  • Øvrigt:
    Vi vandrer cirka 3 km i løbet af dagen. Udflugten anbefales ikke til gravide eller til personer, som for nylig har haft en skade. Maks. to børn kan deltage pr. udflugt. Udflugtens rute og stop kan ændres pga. vejrforholdene.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Vi lægger hovedstaden bag os og kører mod det unikke vulkanlandskab Caldera de Bandama, der byder på smuk udsigt over omgivelserne og Las Palmas. Derefter kører vi til landsbyen Cruz de Tedeja, hvor der bliver mulighed for at se sig omkring.

Efter besøget i Cruz de Tejeda gør vi kort holdt ved Mirador de Cruz de Tedeja, som er øens geografiske epicentrum og samlingspunkt for alle gamle veje, som stadig i dag benyttes som vandrestier. Herfra er der betagende udsigt over den vestlige del af Gran Canaria.

Herefter er det tid til frokost, hvor du får mulighed for at smage forskellige lokale produkter og den lokale vin.

Udflugtens næste stop er naturområdet Parque Rural del Nublo, hvor vi vandrer gennem fyrreskoven og oplever de fantastiske omgivelser.

Udflugten afsluttes i Gran Canarias højeste område, Pico de las Nievas, med det højeste punkt, Morro de la Agujereada, hvor du - hvis vejret tillader det - kan nyde en spektakulær solnedgang og den flotte udsigt over Nublo, Roque Bentayga og toppen af Teide på naboøen Tenerife.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.