Kalymnos rundt

På denne ørundtur kan du blandt andet opleve en frodig dal, et historisk kloster og et lille museum. Udflugten afsluttes ved havet, hvor der er tid til frokost og mulighed for at bade.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 8.45-15.
  • Pris:
    35 EUR pr. voksen, 18 EUR pr. barn.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj og håndklæde samt passende påklædning til besøget i klosteret, dvs. tildækkede skuldre og knæ, altså lang nederdel eller kjole til kvinder og lange bukser til mænd.
  • Vigtig information:
    Ingen måltider indgår. Der kan købes frokost i Emborios.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den som et tilvalg, når du bestiller din rejse. Har du allerede bestilt rejsen, kan du bestille udflugten på ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, kan du også bestille udflugten på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
  • Udflugten tilbydes af:
    Kalymnos Travel Group
Vi starter dagen med et besøg ved klostret Agios Savvas, som ligger smukt på bjergskråningen over hovedbyen Pothia. Her er der ro og en afslappet stemning samt en flot udsigt over byen og havet.

Derefter fortsætter vi til Det kalymniske hus, et charmerende familiemuseum, der giver et indblik i, hvordan livet på øen så ud tidligere. Her kan du opleve traditioner og genstande, som afspejler det lokale liv gennem generationer.

Vi fortsætter langs kysten med flot udsigt til Tyrkiet og de nærliggende øer, inden vi stopper i landsbyen Vathi ved en frodig mandarindal. Her ligger en lille havn omgivet af beplantning, og området regnes for det mest frodige på øen. Ud over urter, frugt og grøntsager produceres der også lokal honning.

Dagen afsluttes i landsbyen Emborios helt oppe på øens nordvestlige side. Her er der tid til frokost på en taverna ved havet, en tur i vandet eller bare afslapning i rolige omgivelser.

Bor du på Telendos, betaler du selv for bådturen mellem Telendos og Kalymnos, hvor udflugten starter. Tag båden, der afgår senest 30 minutter inden starten.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.