Kreta under overfladen

Tag med og oplev livet under havoverfladen - Blue Adventure tilbyder snorkling, mulighed for dykkercertifikat og en række spændende dykkerture for den erfarne dykker.

    Fakta

  • Dag:
    Alle dage.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt
  • Pris:
    95 EUR pr. voksen, 95 EUR pr. barn.

    Den angivne pris er en frapris. Prisen varierer alt efter udflugt og afhentningssted. Transfer fra hotellet indgår, ligesom sejlturen, alt udstyr, forsikring, instruktioner, materiale og PADI-certifikat til dykkerkurserne.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde, solcreme, vand og eventuelt lidt at spise.
  • Øvrigt:
    Udflugten foregår med speedbåd, hvilket kan være problematisk for personer med rygbesvær.

    Obs! Du bør ikke dykke inden for 24 timer, før du skal flyve hjem.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
På disse udflugter får du chancen for at prøve noget helt unikt og opleve noget nyt. Alle kurser er nøje tilrettelagt, så alle skal kunne være med - ung som gammel - og de gennemføres ved hjælp af instruktører med international erfaring.

Snorkling
I en gruppe på max. 15 deltagere pr. båd sejler vi ud for Kretas kyst for at opleve det spændende liv under havoverfladen. Alt afhængig af vejrforholdene vælger guiden mellem to populære steder til snorkling.

Tid: Alle dage. Du kan vælge mellem formiddag kl. 8.30-14 og eftermiddag kl. 13.30-18.
Pris: 95 EUR for voksne, 95 EUR for børn
Indgår: Transfer, snacks på båden og snorkeludstyr

Det første dyk
Hvis du altid har villet prøve at dykke, har du chancen nu! Men under vejledning af en PADI-certificeret dykkerinstruktør skal du først gøre nogle prøvedyk i poolen, før det er tid til at begive sig ud på havet for at dykke rigtigt i op mod 12 meters dybde. Efter kurset modtager du et bevis på, at du har foretaget et prøvedyk.

Tid: Alle dage. Du kan vælge mellem formiddag kl. 8.30-14 og eftermiddag kl. 13.30-18.
Pris: 103 EUR for voksne, 103 EUR for børn
Indgår: Transfer, snacks på båden og dykkerudstyr
Aldersgrænse: fra 10 år

Halvdagstur med to dyk
Her får du chancen for at dykke med en rigtig god sigtbarhed på op til 20-25 meter.
På denne halvdagstur tager vi to dyk, stedet bestemmes på dagen og kan ændres afhængig afvejrforholdene. Oftest er det dyk i grotter på max 18 meters dybde, så det er tilstrækkeligt med Open Water Certificate.

Tid: Alle dage. Du kan vælge mellem formiddag kl. 8 -14 och eftermiddag kl. 13-18.
Pris: 130 EUR for voksne og 120 EUR for børn
Indgår: Transfer, snacks på båden og dykkerudstyr
Sværhedsgrad: Let
Øvrigt: Udflugten er kun for certifierede dykkere. Ved bestilling skal vi bruge information om alder, højde, vægt, skostørrelse, certificering, hvor mange dyk du tidligere har foretaget samt hvornår dit seneste dyk har fundet sted.

Open Water Scuba Diving Certificate
Til dig, som gerne vil lære at dykke, tilbyder Blue Adventure Diving muligheden for at tage dykkercertifikat med teorilektioner digitalt på mobilen eller gennem fysiske møder, samt testdyk i pool og hav med en certificeret instruktør. Hvor lang tid det tager at blive certificeret afhænger af, hvor meget tid, du investerer. Kontakt gerne din Spies-guide før afrejse for mere info, hvis du vil tage dykkercertifikat i ferien.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.