Escape to Cool fra Alanya

En heldagsudflugt med smuk natur og besøg i en af verdens dybeste drypstensgrotter, Dimcay-grotten. Vi besøger også en frugtplantage og afslutter dagen med en forfriskende dukkert i floden.

    Fakta

  • Dag:
    Fredag
  • Pris:
    40 EUR pr. voksen, 30 EUR pr. barn.

    Frokost indgår. Drikkevarer kan købes. Éntre til grotten indgår ikke.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde, solcreme, solhat, bekvemme sko og en flaske vand.
  • Øvrigt:
    Entré til grotten skal betales separat og koster cirka 100 lira/voksen og 50 lira/barn. Børn under 7 år er gratis.

    Der er mange trapper og niveauforskelle i grotten. Personer med bevægelseshandicap bør derfor rådføre sig med Spies-guiden, inden udflugten bestilles.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Vi kører gennem smuk natur langs stejle bjergveje og smalle stier, og dagen starter med et besøg i Dimcay-grotten, som er en af verdens dybeste drypstensgrotter. Det har taget naturen flere millioner år at skabe dette naturfænomen, og her findes også et udsigtspunkt, hvorfra der er enestående udsigt over både bjerglandskabet og Alanya. Har man lyst, er der mulighed for at købe en kop kaffe eller tyrkisk te.

Herefter kører vi ned til en lokal frugtplantage, hvor vi går en tur og nyder duftene, farverne og smagene efterfulgt af smagsprøver på både juice, nødder og frugt.

Derefter fortsætter vi op langs Dimcay-floden for at se den imponerende dæmning, og vi standser ved en af de store restauranter og spiser frokost. Til frokosten serveres der grillet mad, og der er også mulighed for at vælge vegetariske retter. Efter maden er der tid til at slappe af, nyde solen og bade i det friske og kølige flodvand. Synes man, floden er for kold, findes der også en pool med tempereret vand lige ved siden af.

Efter frokost kører vi videre og gør holdt ved en lokal stenhugger, som viser sine produkter og demonstrerer metoderne. Her er der mulighed for at købe lokalt kunsthåndværk og smykker lavet af sten.

På denne udflugt er den fantastiske natur i centrum.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.