Manavgat - bådtur og shopping fra Alanya

En dejlig heldagsudflugt med flodsejlads, badning, shopping og et stop ved vandfaldet i Manavgat. Her får du chancen for at bade i såvel flodens kølige ferskvand som flodmundingens varme havvand.

    Fakta

  • Dag:
    Torsdag
  • Pris:
    50 EUR pr. voksen, 30 EUR pr. barn.

    Frokost indgår. Drikkevarer kan købes. Prisen varierer alt efter, hvor du bor.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde, solcreme og kontanter.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Dagen starter med et besøg ved det smukke vandfald i Manavgat. Vi besøger også et outlet med tøj og sko til gode priser og fortsætter derefter til markedet i Manavgat, hvor der bliver tid på egen hånd til at shoppe eller bare se sig omkring.

Derefter begiver vi os ned til floden og går ombord på båden, som skal sejle os ud på floden. Flodvandet er koldt og består af ferskvand, og du kan selv vælge, om du vil bade i floden eller i det salte og varme havvand ved flodmundingen, hvor vi lægger til ved stranden.

Denne udflugt er en fin anledning til at få slappet af, slikket sol og badet og måske få shoppet lidt.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.