En skål for Kreta

Tag med på en udflugt gennem imponerende landskaber! Kreta er kendt for sine oliventræer, der giver næring og livskraft til hele øens befolkning. De kretensiske oliven er af højeste kvalitet og siges at øge livslængden betragteligt. Dagen er også tilegnet græske specialiteter og vinsmagning.

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag . Den første udflugt planlægges at køre 24/4, men datoen kan blive ændret pga. vejret og antal bestillinger.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 8-14.
  • Pris:
    33 EUR pr. voksen, 14 EUR pr. barn.

    Der indgår ingen måltider. Der opkræves 6 EUR for prøvesmagning på vingården og 4 EUR på olivenfabrikken. Begge dele betales på stedet.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Let og bekvemt tøj, godt fodtøj og en flaske vand.
  • Øvrigt:
    Stoppenes rækkefølge kan variere fra gang til gang alt efter trafikken og andre grupper, som besøger vingården og olivenfabrikken.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Udflugten starter med, at bussen sætter os af i et naturområde, hvor vi vandrer gennem smukke appelsinlunde til Agios Stefanou-kirken. Her fortæller en guide lidt om kirken, og vi får også et indblik i græsk hverdagsliv. Derefter begiver vi os til den lille landsby Vouves, som ligger omgivet af oliven- og appelsintræer. Midt i byen ser vi Kretas efter sigende ældste oliventræ, som menes at være over 3.000 år gammelt.

Dagens tredje stop bliver den lille by Anoskeli og en økologisk olivenfabrik. Her får vi en rundvisning og hører om, hvordan olien fremstilles og behandles for at opnå så høj en kvalitet; kretensisk olivenolie regnes for at være en af de bedste i verden. Vi får en smagsprøve på forskellige slags olivenolier, friske oliven og andre lokale delikatesser, og du kan også købe olivenolie med hjem - en perfekt souvenir.

Vi afslutter dagen med et besøg på den familieejede vingård Karavitakis, hvor nogle af Kretas bedste vine bliver fremstillet. Her får vi også en guidet rundvisning efterfulgt af vinsmagning, og du kan købe en flaske eller to af favoritvinen, før bussen kører os tilbage til hotellerne i god tid inden aftensmaden.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.