La Moet - Koh Hong

Heldagsudflugt ombord på MV Phuket Champagne. Dagen byder på svimlende udsigter og uforglemmelige naturoplevelser. Mad og drikke indgår.

    Fakta

  • Dag:
    Torsdag og fredag vinteren 2023/24. I perioden 1/11-15/12 2024 tilbydes udflugten kun torsdag og derefter også fredag resten af vinteren 2024/25.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 8-19.
  • Pris:
    4800 THB pr. voksen, 2350 THB pr. barn.

    De angivne priser gælder vinteren 2023/24. Priser for vinteren 2024/25: Voksen: 4500 THB i perioden 1/11-15/12. Efter 15/12: 4800 THB. Barn: 3375 THB i perioden 1/11-15/12 2024. Efter 15/12: 3600 THB. Børneprisen gælder for børn i alderen 4-11 år. Frokost og drikkevarer indgår.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Håndklæde og badetøj. Kontanter.
  • Øvrigt:
    Bådens rute afhænger af vind og vejr og afgøres på dagen, hvor udflugten foregår. Pas eller pasnummer kræves ved bestilling af udflugten.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Velkommen ombord på MV Phuket Champagne, der vil tage os med på en uforglemmelig udflugt i naturens tegn. Vi skal ud i en af verdens mest spektakulære skærgårde med over 40 ubeboede øer, høje klipper og laguner.

Vi begynder dagen med at sejle ud mellem øerne Koh Yao Yai og Koh Yao Noi, og fortsætter til lagunen på Koh Hong Island i Krabi-provinsen. Allerede her oplever vi landskabets svimlende skønhed med høje kalkstensklipper, der rejser sig 300 meter over havet.

På Koh Hong Island tilbringer vi en times tid på stranden, hvor vi slapper af og bader, og hvis du har mod på en udfordring, kan du gå de 411 trappetrin op til udsigtspladsen med 360 graders udsigt over Phang Nga-bugten.

Efter frokost fortsætter udflugten blandt klippeformationerne, og vi gør et stop i de fantastiske omgivelser for at svømme og hoppe ned i det klare vand fra soldækket. Her får du det perfekte "Kodak Moment" og chancen for at tage feriens flotteste fotos.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.