En god afslutning på ferien

Hvad skal man lave den sidste feriedag, før flyet går hjem om aftenen? Et godt bud er at tage med os på flodtur efterfulgt af afslapning på stranden og middag før transporten til lufthavnen.

    Fakta

  • Dag:
    Lørdag
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 12-23.30.
  • Pris:
    55 EUR pr. voksen, 35 EUR pr. barn.

    Pris fra Alanya: 55 EUR/voksen, 35 EUR/barn. Pris fra Side: 50 EUR/voksen, 35 EUR/barn. Frokost og aftensmad indgår. Drikkevarer kan købes. Bemærk, at transport til lufthavnen indgår i udflugten.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Solcreme, badetøj og håndklæde.
  • Øvrigt:
    Bussen ,ed bagage følger os hele vejen, så man kan bade fra stranden og på Coppa Beach og klæde om, før vi kører til lufthavnen. Enkle brusefaciliteter findes på Coppa Beach Club.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Ferien er næsten slut, men med Spies kan du holde ferie hele vejen til flyet. Når alle kufferter er pakket, tager vi dig med ud på en skøn dag, hvor du kan nyde en afslappende bådtur langs Manavgat-floden. På turen kan du lade dig fortrylle af det rolige vand og den friske luft. Manavgat-floden er ikke kun smuk, den har også en rig historie og har været en vigtig del af regionens kultur og økonomi i århundreder. Floden er kendt for sit klare vand og er hjemsted for et rigt fugleliv, hvilket gør den til et populært sted for fuglekiggeri og naturskønne udflugter. Når vi når bådens endestation er vi nået frem til flodmundingen ved Middelhavet. Her gør vi et stop, hvor du får serveret frokost og har mulighed for at køle af i flodens friske vand. Hvis du foretrækker varmere vand, er havet lige på den anden side af stranden. Der er en bod, hvor du kan købe friskpresset appelsinjuice eller de lækre tyrkiske pandekager, gözleme. Derefter går vi videre til en strandklub i Sides nabolandsby Kumköy. Her har du mulighed for at fange de sidste solstråler, inden solen går ned. Efter noget tid på stranden serveres der middag med kylling eller andet kød. Her har du også mulighed for at friske dig op under en udendørs bruser, før du gør dig klar til din hjemrejse. Guiden på udflugten siger til, når netop din bus går til lufthavnen.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.