HRG Citytour (TOWN)

City Tour Hurghada

Velkommen til en af verdens mest spændende kulturer! På vores byrundtur i Hurghada lærer du byen og dens perler at kende. Udflugten er gratis og bestilles til inspirationsmødet.

    Fakta

  • Dag:
    Torsdag og søndag.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 13.30-18.30.
  • Pris:0
    Udflugten bestilles til inspirationsmødet og er gratis. En velkomstdrink indgår.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Øvrigt:
    For at komme ind i moskéen skal kvinder være iført en heldækkende dragt, som kan lejes uden for moskéen for cirka 50 EGP.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Der ligger mange parfumerier i Hurghada - vi besøger et af dem og får chancen for at teste vores lugtesans. Parfumerne er 100 % naturlige uden kemikalier og alkohol, og der er mulighed for at købe dufte med hjem.

Vi stopper også et sted, hvor forskellige former for egyptisk håndværk vises frem. Der findes alt fra papyrus og håndlavede smykker til tøj og skulpturer - en oplagt mulighed for at stifte bekendskab med lokale traditioner og måske finde en unik souvenir.

Byrundturen giver et godt overblik over Hurghada, som har udviklet sig meget i de seneste 30 år. Vi kører gennem de forskellige bydele og ser såvel områder præget af turisme som det lokale centrum, hvor tempoet og atmosfæren er en helt anden.

Sheraton Street er fyldt med folkeliv, caféer og butikker, og vi får tid til at gå rundt og indsnuse områdets mange indtryk, dufte og seværdigheder.

Vi stopper naturligvis også ved Hurghadas største moské, Al Mina, og hører om den religiøse kultur samt om byens historie, lokalbefolkningen og hverdagslivet.

Stoppenes rækkefølge kan variere.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.