Korfu med bus og båd

Besøg den græske perle Korfu, der byder på både natur, kultur, historie og shopping.

    Fakta

  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 7-19.
  • Pris:
    40 EUR pr. voksen, 20 EUR pr. barn.

    Bustransport og færge indgår. Børneprisen gælder for børn i alderen 3-12 år. Børn 0-2 år er gratis. Der indgår ingen måltider. Snacks og drikkevarer kan købes på færgen, og der ligger mange restauranter og caféer i Korfu by.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Øvrigt:
    Udflugten på Korfu er på egen hånd. Guiden er kun med på bussen og færgen. Det er dit eget ansvar at være tilbage på båden i tide inden afrejsen til Igoumenitsa.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Vi tager bussen fra Parga tidligt om morgenen og begiver os mod Igoumenitsa, hvor vi stiger ombord på færgen til Korfu. Overfarten tager cirka to timer, og guiden er med på færgen.

Vel fremme i Korfu by har du nu mulighed for på egen hånd at udforske, opleve, shoppe og nyde et godt måltid mad på en af de mange hyggelige restauranter. Besøg den gamle borg, se byens smukke kirke, gå en tur langs de hyggelige gader og grib chancen for at shoppe lidt. Shoppingudbuddet er stort med både lædervarer, smykker, keramik og sko til rimelige priser.

Færgen sejler tilbage til Igoumenitsa kl. 17.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.