Ayia Napa WaterWorld

Tag hele familien med til Ayia Napa WaterWorld - Europas største temapark. En dag fyldt med fart og spænding i et vandland med moderne vandrutsjebaner.

    Fakta

  • Dag:
    Alle dage.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt . Åbningstiderne i parken er kl. 10-17 i april og oktober og resten af sommeren kl. 10-18 (med forbehold for ændringer).
  • Pris:
    40 EUR pr. voksen, 25 EUR pr. barn.

    Der indgår ingen måltider, men der kan købes mad og drikke i vandlandet.
  • Sprog:
    Udflugten er på egen hånd.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj og håndklæde.
  • Øvrigt:
    I billetten indgår entré til parken og adgang til liggestole og alle vandrutsjebaner.

    Transport til og fra parken indgår ikke. Den letteste måde at komme til Ayia Napa WaterWorld på er med lokalbus 101/102, som kører hvert 20. minut hele dagen. Pris 1,5-2,50 euro. Bussen kører fra WaterWorld gennem Ayia Napa til Protaras via Capo Greco og Paralimni. Man kan også tage en taxa eller cykle.

    Nogle af attraktionerne kræver en højde på 120 eller 140 cm. Alle attraktioner og rutsjebaner følger naturligvis EU's sikkerhedsregler, både hvad angår børn og voksne.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Vand, vand og mere vand, sol, bad, underholdning og aktivitet. Det er, hvad der venter i Ayia Napa WaterWorld - Europas største temapark. Valget af tema er ikke overraskende græsk mytologi og græske guder. Faktum er, at Cypern ifølge legenden var gudernes legeplads, og det har man helt sikkert haft i baghovedet, da man skabte Ayia Napa WaterWorld.

Her er noget, som passer til alle, og der er god tid til forskellige lege og aktiviteter som Kamikaze Slides, Zephyrs Breeze, Icarus Fall og meget mere. Prøv nogle af de mange vandrutsjebaner og pools, eller tag en dukkert i det herlige bølgebassin. Vil du hellere bare slappe af, kan du ligge og dase hele dagen i skyggen med en god bog i hånden.

Børn elsker den her park. Der er et særligt børnevenligt område med sikre vandrutsjebaner, klatrestativer og en børnerestaurant med møbler i børnestørrelse.

I højsæsonen kan der være lange køer ved indgangen til vandlandet, så kom gerne tidligt.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.