Dykning i Skiathos' krystalklare vand

Oplev Skiathos' marine liv! En dykkerudflugt velegnet til både nybegyndere og erfarne dykkere.

    Fakta

  • Dag:
    Alle dage.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt
  • Pris:
    80 EUR pr. voksen, 80 EUR pr. barn.

    Prisen er 80 EUR for erfarne dykkere og 95 EUR for nybegyndere. Børn betaler samme pris som voksne. Dykkerudstyr indgår. Mad, drikke og transport indgår ikke.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Aldersgrænse:
    Man skal være 10 år eller ældre for at deltage i denne udflugt.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, solcreme og en flaske vand.
  • Øvrigt:
    Udflugten anbefales ikke til gravide eller til personer med helbredsproblemer eller tendens til klaustrofobi.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Har du aldrig prøvet at dykke tidligere, får du nu chancen med Skiathos Diving Center. Udflugten starter med, at en uddannet instruktør møder dig og de øvrige deltager på Koukounaries-stranden og derefter giver en cirka 30 minutter lang teoretisk gennemgang vedrørende dykkerudstyret og sikkerhedsreglerne. Derefter starter dykningen i det krystalklare vand ved Skiathos, hvor du får mulighed for at opleve det marine liv og nyde synet af fiskene, havplanterne og solstrålerne, der bryder gennem vandoverfladen. Dykningen varer hele 45 minutter, og du kommer op som et helt nyt menneske; eksalteret over frihedsfølelsen, som dykningen giver. Medbring gerne et undervandskamera.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.