Chobe Game Lodge

Rejser til Botswana

En rejse til Botswana tager dig til et af Afrikas mest eksklusive safariområder. Her venter uberørt vildmark, spektakulære møder med dyrelivet og safarioplevelser i områder med få besøgende, hvor nærheden til naturen præger oplevelsen.
Botswana er for de fleste et ret ukendt land, som sjældent trækker overskrifter. I stedet har man gennem mange år arbejdet på at opbygge et stabilt demokrati, hvor turismen spiller en vigtig rolle. Knap en femtedel af landets areal er udlagt til nationalparker og vildtreservater. Og få lande har bedre forudsætninger for safari end Botswana, der byder på en stor variation af naturtyper - fra Okavango-deltaets vådområder og flodsletter over Linyantis skove og græssletter til det månelignende landskab i Makgadikgadi Pans i den tørre årstid.

Safari i Botswana

Det, der gør Botswana til noget særligt, er den store variation. På samme rejse kan du glide gennem Okavango-deltaets snoede vandveje i en traditionel mokoro-kano, opleve enorme elefantflokke langs Chobefloden, udforske det dyrerige Moremi Game Reserve og nyde stilheden i Kalaharis store ørken- og steppeområder. Her lever elefanter, løver, leoparder, bøfler, giraffer, flodheste og den sjældne afrikanske vildhund side om side i nogle af Afrikas største beskyttede naturområder.

Hvorfor vælge safari i Botswana?

Det, der adskiller Botswana fra mange andre safarirejsemål, er landets satsning på turisme med færre besøgende. I flere af safariområderne er der begrænsninger på antallet af gæster, så du kan opleve dyrene uden trængsel og få en mere personlig safarioplevelse. Mange safarilodges er desuden af høj standard og ligger afsides med vildmarken lige uden for døren. Derfor er Botswana et oplagt valg, hvis du gerne vil kombinere safari med komfortabel indkvartering og oplevelser ud over det sædvanlige.

Læs mere om Spies' safarier i Botswana og find den rejse, der passer til dig.

Spies' gæster om Botswana

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Om Botswana

Mad, drikke og natteliv
Aktiviteter og seværdigheder
Sådan kommer du omkring
Fakta
Kort
Vejr og klima
Vejret i november31°19°