Andreas Kitchen

I køkkenet med Cyperns bedste kok

Sådan laver du Andreas Chicken – Country style

Nogle gange (okay, ret tit faktisk) har det sine fordele at arbejde for Ving. F.eks. når chefen beder en om at prøvesmage den fantastiske frokost på O.B.C Cypern, når man alligevel er på ferie der – og derefter skrive en anmeldelse af det.

Tekst & billeder: Gunnar Jägberg, copywriter hos Ving (vores søsterselskab i Sverige)

Gunnar og Andreas

Jeg opsøger min gamle ven Andreas Stylianou. Han er chefkok på restauranten, der også er opkaldt efter ham: Andreas Kitchen. Sidst vi sås, rejste vi rundt på øen i en hel dag for at se, hvilke landmænd hotellet får sine råvarer fra. Det er et glædeligt gensyn. Andreas kan ikke lade være med at grine, da jeg siger, at jeg nu igen har brug for hans hjælp.

"Min ven. Kan du ikke vise mig, hvordan man laver noget typisk cypriotisk?", spørger jeg. Andreas tænker over det et øjeblik, før han kommer på sin idé: "Jo, så skal jeg lave en virkelig traditionel ret. Der er ingen, der laver den lige så godt som min mor, men jeg skal gøre mit bedste!", siger han grinende.

Inden vi kommer ind på selve madlavningen, så først et par ord om Andreas. Han havde egentlig en drøm om at blive arkitekt, men familien havde ikke råd til at sende ham på universitetet. Efter at have grublet gennem længere tid valgte han til sidst at følge sin mormors råd om, at der altid vil være brug for gode kokke. Det er vi mange, der er taknemmelige for den dag i dag. Især os, der har været på Sunwing eller O.B.C. på Cypern og haft fornøjelsen af at smage hans madkunst.

Den ret, Andreas vælger at lave i dag, har egentlig ikke noget navn, men vi bestemmer os for at kalde den "Andreas Chicken – Country style". Jeg følger med i køkkenet, efter jeg har fået udleveret både forklæde og hårnet. Efter jeg har fumlet rundt i det et par gange, bliver vi dog enige om, at det nok er bedst, hvis Andreas står for madlavningen, og jeg koncentrerer mig om at skrive ned og tage billeder.


Andreas Chicken - Country style

Andreas Chicken - Country style

Jeg lader altså Andreas være i fred, mens han sørger for, at en dejlig duft spreder sig i køkkenet. I stedet henter jeg familien og venter spændt på, at Andreas skal komme ud og sige, at nu er det spisetid.

Da det endelig sker, er det nærmest som en åbenbaring. Vi spiser alle i stilhed og konstaterer nærmest omgående, at her kommer vi tilbage til. Og gerne igen efter det.

Gunnar spiser

En veltilfreds (og snart mæt) Ving-medarbejder

Andreas serverer sin mad

Velbekomme!

ANDREAS CHICKEN – COUNTRY STYLE

(4-6 personer)

Andreas

Ingredienser:

8-10 kyllingestykker (vigtigt at det er med både skind og ben)
1 kg okra (er det svært at få fat i, kan du bruge haricots verts)
300 g løg eller rødløg
2-4 forårsløg
Cherry- eller blommetomater til pynt
1 kg hakkede tomater
Et skvæt tomatjuice (valgfrit)
2-4 hele auberginer
Citronsaft (valgfrit)
Hvidvin (valgfrit)
Olivenolie
Salt
Peber

Agüimes

Forberedelser:

Lad okraen ligge ude i solen i nogle timer for at reducere væsken. Ingen sol? Giv den et øjeblik i ovnen.
Skær auberginerne i centimetertykke skiver. Marinér dem i olivenolie, salt og peber. 15 minutter i ovnen på 175 grader.

Serveres med:
Fetaost
Løg
Grøn paprika
Agurker
Mørkt brød

Dreng laver thumbs up til maden

Godkendt af sønnerne!

Sådan gør du (det hele i samme gryde):

1. Brun kyllingen i olie på høj varme i 2-5 min., til den har fået farve. Læg den til side.
2. Gør det samme med okraen, men i maks. 2 min. Læg til side.
3. Brun løgene i olien. Tilsæt lidt hvidvin, hvis du har lyst.
4. I med de hakkede tomater. Lad det simre i ca. 15 min. på lav varme, til sovsen er tilpas tyk.
5. Tilsæt kyllingen, og lad det simre i yderligere 10-15 min.
6. Tilsæt okraen, og læg aubergineskiverne oven på det hele.
7. Tilsæt de grofthakkede forårsløg.
8. Lad retten simre ved middel varme. Tjek sovsen. Er den for tyk, så tilsæt lidt tomatjuice eller vand. Er den for tynd, så lad den simre lidt til, så væsken fordamper.

9. På med låget. Lad det hele simre videre i 45 min. til en time. "Ryst" gryden lidt indimellem – rør ikke rundt med en ske! Efter 20-25 min. kan du smage til med salt og peber.
10. Når kyllingen er gennemstegt og har en god tekstur, er retten klar!
11. Sluk for varmen. Top med halverede cherry- eller blommetomater. Lad gryden stå og køle af i 10-15 min.
12. Servér! Top af med fetaost og presset citron (hvis du vil). Skal retten være ekstra cypriotisk, så kan du servere den med en helt enkel salat bestående af forårsløg, grøn paprika og agurk. Derudover skal der selvfølgelig være brød til, som kan dyppes i retten og skrabe eventuelle rester op med.

Trin for trin

Kylling i en gryde

Start med at brune kyllingen

Forberedelser i køkkenet

Fortsæt på samme måde med okraen

løg og tomater i en gryde

Steg løg og tomater, og tilsæt derefter kyllingen

Kokken laver mad

En mesterkok i aktion

Gryden koger

En magisk duft og aubergine på toppen

Grøntsager i en gryde

En fryd for alle sanser

Så er der serveret!

Mesteren med sit mesterværk

Country chicken

Må gerne prøves derhjemme!

Dækket bord, kok og gæst

At spise sammen med kokken er ikke enhver forundt