kvinde ved pool på gran canaria
Inspiration

Juleferie på Gran Canaria

Jul i varmen

Jul på Gran Canaria

Glem alt om den perfekte svær på flæskestegen og farmors opskrift på risalamande – på De Kanariske Øer får du en anderledes afslappet jul.

Flere og flere foretrækker sol og strand fremfor sne og kulde om vinteren, og især børnefamilierne holder af at tage til Gran Canaria i juleferien.

Mange oplever, at de har bedre tid til at være sammen, når de rejser væk fra julens forberedelser, traditioner og forventninger. Særligt familier med små børn, som ofte har en presset hverdag, synes, at det er dejligt at rejse væk sammen”, siger Lissy Eriksson. Hun har arbejdet for Spies på Gran Canaria og har holdt jul på øen i mere end 40 år.

I ferien får vi mere tid til hinanden, og det er trods alt det, julen handler om. Desuden er vejret hernede dejligt. Her kan du nyde omgivelserne i badetøj og korte ærmer, mens huer, vanter og tunge frakker overvintrer hjemme i kulden.

Lissy Eriksson har arbejdet for Spies på Gran Canaria i mere end 40 år

Lissy Eriksson har fejret jul på Gran Canaria i over 40 år.

Julemaden er vigtig – også på De Kanariske Øer

Julen på Gran Canaria kan selvfølgelig minde lidt om den derhjemme, for også her på øen samles familien for at spise dejlig julemad, fortæller Lissy. Julemenuen varierer derimod fra det, som vi er vant til at sætte på bordet.

Her spiser vi skaldyr, lam og alle de livretter, som man ikke får til hverdag. Det er ikke egentlig ”julemad” i den skandinaviske betydning af ordet, men hver familie spiser bare det, de bedst kan lide.

Slik og kager er til gengæld mere, som vi kender det med mandler, honning, chokolade og marcipan. En af de mest populære julesnacks er turron, en lille kiksekage, som kan minde om en makron. Og så skal vi ikke glemme julekiksene, polvorones. Det er min favorit, udtaler Lissy.

Mange her går også i kirke til midnatsmesse efter middagen, og de unge mødes gerne i byen, hvor der er en vrimmel af mennesker til den tidlige morgen. Det minder næsten lidt om nytårsaften og er anderledes end at fejre jul hjemme i Norden.

Et mere utraditionelt indslag i dagene op til jul er det store nationale lotteri, som afholdes den 22. december, også kendt som Sorteo Lotería de Navidad. Lotteriet er et af verdens største, og trækningen sendes direkte over spansk tv og radio den 22. december.

Børn fra skolen San Ildefonso i Madrid ”synger” tallene, efterhånden som de bliver udtrukket, og det er ingen underdrivelse at sige, at hele nationen følger med.

Det er måske ikke så mærkeligt, når man tager præmierne i betragtning – den højeste gevinst (kendt som El Gordo: Tyk) er på formidable fire millioner euro. Salget af lodsedler begynder allerede i juli, så der er mange muligheder for at sikre sig vinderkuponen, forklarer Lissy.

Juleaften i januar og besøg af julemanden

Her på Gran Canaria har der efterhånden sneget sig mange skandinaviske juletraditioner ind, og julemanden kommer nok oftere, end han gjorde før, men stadig ikke i samme udstrækning som derhjemme. Her er julemanden kendt som Papa Noel, men det er ikke ham, som kommer med gaverne.

Den store spanske ”juleaften” er nemlig 13. juledag – det vil sige den 6. januar. Traditionen i Spanien er, at det er de tre vise mænd (Los Reyes Magos), som kommer med julegaverne. Om eftermiddagen og aftenen dagen før arrangeres der store optog i alle landsbyer og byer, og butikkerne holder åbent til meget sent den 5. og 6. januar, så alle kan nå at få handlet de sidste gaver. Derefter er der folkefest i gaderne, barerne flytter serveringen udendørs, og der er liv og glade dage.

De tre vise mænd, Melchor, Gaspar og Baltazar, kommer ridende – af og til på kameler – og børnene følger optoget med tindrende øjne.

Lollo og Bernie i solnedgangen

På Sunwing Family Resorts kommer Lollo & Bernie også forbi i juleferien.

Om aftenen stiller børnene deres fineste sko udenfor døren, og når de vågner om morgenen, har de tre vise mænd været forbi med gaver, som de har lagt i skoene. Her i San Fernando lander de tre vise mænd på fodboldbanen med helikopter – til stor jubel for alle børn.

Det blir egentlig ikke jul hvis ikke jeg får deltaget i midnatsmesse i Las Palmas flotte katedral eller i en af de andre gamle kirker julaften. Levende lys skaber en magisk stemning og når orgeltonene fylder kirken med salmen "Stille Nat" eller "Noche de Paz", som den hedder på spansk - ja så er det jul.

Men selvom du vælger at fejre højtiden på Gran Canaria er det ikke nødvendigvis sikkert, at du er nødt til at gå glip af den trditionelle, danske julemad.

Vi nordboere har for længst sat vores præg på Gran Canarias restauranter, og har man lyst, kan man bestille både flæskesteg og frikadeller mange steder. Øen er derfor en god kombination for dem, som vil have en varm solferie, men samtidig også ønsker et nordisk indslag. Desuden har de fleste hoteller deres egne festligheder og traditioner, så det skal nok blive jul.

Lissys bedste tips til at fejre jul på Gran Canaria:

  • Glem alt om julestress og nyd, at du ikke skal tage dig af hverdagens pligter.
  • Oplev den ægte spanske julestemning ved Trinana-gaden i Las Palmas’ gamle bydel.
  • Er du på Gran Canaria den 6. januar, må du ikke gå glip af optoget med de tre vise mænd.
  • Smag de traditionelle spanske julegodter, polvorones og turron.
  • Besøg en julekrybbe. De sættes op i alle størrelser mange steder. En af de mest besøgte kan du opleve i Ingenio.

Vil du læse mere som dette?