Nokia, Marimekko, moderne design, isbadning og flamberet bjørnefilet. Der er ikke langt til spændende oplevelser i Nordens mest eksotiske hovedstad.
Republikken Finland grænser op til både Norge, Sverige og Rusland, og denne beliggenhed har sat sit præg på finsk historie og kultur: Landet var Nordens forpost mod øst og dannede samtidig også bro mellom øst og vest. Finland er desuden et af verdens sørigeste lande og bliver da også kaldt 'De tusind søers land' på grund af dets 187.000 søer.
Helsinki er en behageligt uprætentiøs by med frodige parker, majestætiske bygninger fra århundredskiftet og en gammeldags cafékultur. Men når det kommer til moderne teknologi og nyskabende design, er der ikke meget, der minder om svundne tider. I 2012 blev Helsinki udnævnt til verdens designhovedstad, og byen har mange arkitektoniske perler, ligesom musik- og udelivet i høj grad også er tidssvarende. Det finske folk deler gerne ud af varmen i kulden, og selv om de fleste hoteller har sauna, er det spaafdelingerne, som er mest populære.