Rejser til Moraitika
Skal du rejse til Moraitika, kan du se frem til et godt udvalg af restauranter, et levende natteliv og en skøn strand, der løber langs hele byen.
Moraitika var tidligere en fiskerby, som er i dag vokset til en hyggelig ferieby. Hovedgaden er flankeret af restauranter, barer og butikker, og byen gennemstrømmes af floden Messonghi, som munder ud i Det Ioniske Hav. Den gamle bydel Ano Moraitika ligger lidt oppe i bjergene og byder på charmerende, gamle huse og frodige, grønne omgivelser. Hvis solen bliver for skarp midt på dagen, kan du slå dig ned og køle af med en kold forfriskning på en lokal taverna.
Strandliv i Moraitika
I Moraitika går feriedagene stille og fredeligt med daseliv på stranden, forfriskende dukkerter og hyggelige måltider på byens tavernaer. Den lavvandede strand ligger et par hundrede meter fra hovedgaden. Vandet er krystalklart, og stranden består af sand og sten.
Moraitika med Spies
Opholdet i Moraitika er på på egen hånd, men du kan kontakte vores guider døgnet rundt på servicetelefonen. Spies' hoteller ligger tæt på både stranden og centrum.
Udforsk Korfu
Korfus hovedby, Korfu by, ligger blot 20 km fra Moraitika, og du kommer nemt dertil med lokalbussen. I Korfu by finder du såvel kultur og shopping som gode restauranter og skønt strandliv. Byen ligner ikke andre græske byer; den charmerende arkitektur er et tydeligt bevis på, at byen har været under både italiensk, fransk og britisk herredømme.
Hvis du vil have frihed til at køre rundt på egen hånd, kan du leje både cykel, knallert og bil.
Grækenland og Albanien
Med Spies kan du kombinere din rejse til Moraitika med en uge i den lille kystby Saranda i Albanien. Du starter i Saranda og afslutter med en uge i Moraitika - og kan på den måde opleve to lande i ferien.
- Mange restauranter
- Godt natteliv
- Børnevenlig strand
- Hoteller med gratis wi-fi
- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Flyvetid
Ca. 3 timer.Afrejse
Du kan flyve til Korfu fra København med enten charterfly eller rutefly. Har du valgt en rejse til Albanien, flyver du til Korfu og tager derfra båden til Saranda.Flyet lander i Korfu Lufthavn.
Lejebil
Vil du se dig om i dit eget tempo, finde en afsidesliggende strand eller måske besøge en lille bjergby? Så lej en bil! Avis tilbyder velholdte biler, rimelige priser og gode forsikringer.For at leje bil skal man være fyldt 21 år og have haft kørekort i mindst et år.
Jo flere dage du lejer bilen, jo laver bliver prisen pr. dag.
I prisen indgår:
Kollisionsforsikring (også selv om du har forårsaget skaden), moms og frit kilometerantal.Tillæg:
Selvrisikoeliminering kan tilkøbes. Tillæg for ekstra chauffør samt ekstra personskadeforsikring.Vores service
Fra maj til september kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på sms og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tip og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Bæredygtig ferie
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Du kan læse mere om vores arbejde med klimakompensation her. Spies arbejder desuden aktivt imod børnesexhandel gennem vores mangeårige samarbejde med organisationen ECPAT.Pas, visum og dansk fremmedpas
For danske statsborgere skal passet være gyldigt under opholdets varighed. Der kræves ikke visum. Forlængede danske pas, danske provisoriske pas og EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse.I tilfælde, hvor en mindreårig rejser med andre end indehaveren af forældremyndigheden, skal indehaveren give skriftligt samtykke til, at den mindreårige må rejse. Kontakt eventuelt den græske ambassade på telefon 33 34 60 48 for nærmere oplysninger om kravene. Har du dansk flygtninge- eller fremmedpas, skal du ligeledes kontakte den græske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for dig.
Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der fører til nægtet indrejse i Grækenland.
Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Hotelskat i Grækenland
De græske myndigheder opkræver skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 0,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 4 EUR