Rhodos by har meget at byde på, bl.a. moderne og trendy hoteller med en central beliggenhed. Rejs med Spies til sol, strand, historiske oplevelser og hyggelige fornøjelser.
Rhodos by er en by med mange ansigter. Her er kulturelle oplevelser, gode shoppingmuligheder, masser af restauranter, et levende underholdningstilbud og to indbydende strande - midt i byen. Rhodos by har efterhånden fået samme status ved det østlige Middelhav, som Palma på Mallorca har ved det vestlige Middelhav. Her får du en ferie med kultur, en gammel middelalderlig bykerne, gode shoppingmuligheder, masser af restauranter og et festligt natteliv. Det hele i gåafstand fra dit hotel.
Spies' hoteller i Rhodos by
Rejser du med Spies til Rhodos by, kan du vælge mellem et stort antal hoteller i forskellige prisklasser og med beliggenhed tæt på stranden eller i hjertet af byen. Rejser du uden børn, bor du komfortabelt på
Rhodos Horizon Blu. Vi kan også anbefale prisvenlige
Athena, som ligger tæt på både strand og forlystelsesliv.
Strandliv
Midt inde i Rhodos by venter to skønne strande: Elli Beach, hvor liggestole og parasoller står tæt, og Windy Beach, som har lidt mere plads mellem strandhåndklæderne. På Windy Beach blæser en frisk vind, som er windsurfernes bedste ven.
Træd ind i middelalderen
Mandraki-havnen udgør den ene halvdel af Rhodos by med tavernaer og barer, mens den anden halvdel er den gamle bydel, hvor man træder lige ind i middelalderen. Smalle stræder, små tavernaer, maleriske pladser, pragtbygninger og byhuse med blomsterdækkede træbalkoner. I handelsgaden Odhós Sokrátous er det nemt at gøre et fund mellem moderne tøj, fine broderier, spøjse souvenirs, guld og keramik.