Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Mercure Rhodes Alexia

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Værelser med privat pool
skip links

Om hotellet

Mercure Rhodes Alexia er et pænt hotel med en god beliggenhed i nærheden af stranden. Hotellet ligger midt i Rhodos by, i gåafstand til både strande, barer, restauranter, folkeliv og shopping. Hotellet er også et godt udgangspunkt for at udforske andre dele af Rhodos.

Dagen starter du bedst i...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Værelser med privat pool

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Nej
  • Restaurant
    2 stk.
  • Bar
    Ja
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    0 m
  • Nærmeste strand/badested
    50 m
Juniorsuite

Om hotellet

Mercure Rhodes Alexia er et pænt hotel med en god beliggenhed i nærheden af stranden. Hotellet ligger midt i Rhodos by, i gåafstand til både strande, barer
, restauranter, folkeliv og shopping. Hotellet er også et godt udgangspunkt for at udforske andre dele af Rhodos.
Dagen starter du bedst i buffetrestauranten, hvor der hver morgen dækkes
op med en herlig morgenmad. I dagtimerne kan du bestille drikkevarer og enkle retter i bistrobaren, og når dagen lakker mod enden, kan du besøge hotellets a la carte-restaurant. Vil du træne i ferien, har hotellet et motionsrum, og i nærområdet har du også mulighed for at leje en cykel. Du kan også gå langs med havet til Rhodos bys charmerende gamle bydel, som er på UNESCOs Verdensarvsliste.
Hotellet har et lille poolområde, og kunne du tænke dig at bade i havet, ligger både Windy Beach og Elli Beach i bekvem gåafstand fra hotellet.
Mercure Rhodes Alexia tilbyder moderne og smagfuldt indrettede dobbeltværelser og juniorsuiter med plads til op til tre personer.

Øvrig information

Bygget: 1966
Renoveret: 2014 (hele hotellet)
Bygninger: 1
Etager: 6
Værelser/lejligheder: 136
Elevator
Reception
Bagageopbevaring
Hæveautomat
Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Pæne værelser og juniorsuiter.

Alle juniorsuiter har en privat pool med udsigt mod hotellets have og er udstyret med en kingsize-dobbeltseng, badekåber og tøfler, kaffemaskine samt en minibar mod betaling. Dobbeltværelser classic og dobbeltværelser superior vender mod gaden.
Tre værelsestyper:
Dobbeltværelse classic (20 m²) med balkon til 1-2 personer
Dobbeltværelse superior (22 m²) med balkon til 1-3 personer
Juniorsuite (31 m²) med terrasse til 1-3 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Ekstra opredning i sovesofa i dobbeltværelser superior og juniorsuiter
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv
  • Safetyboks
  • Køleskab (lille)
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Mercure Rhodes Alexia har en buffetrestaurant med servering af morgenmad hver dag. Om aftenen kan du bestille retter fra menukort i hotellets a la carte-restaurant eller besøge en af de mange restauranter i Rhodos by. Hotellet har også en bar med servering af drikkevarer og enkle snacks. .
  • Bistrobar med enkle snacks
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 7-10
  • A la carte-restaurant med aftensmad kl. 19-21.30

Måltider på hotellet:

  • Enkel morgenbuffet kan tilkøbes
  • Halvpension kan tilkøbes (enkel morgenbuffet og aftensmad fra fast menu)
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Hotellet har et lille poolområde, og der er gåafstand til både Windy Beach og Elli Beach, hvis du får lyst til en dukkert i havet.
  • Pool 199 m²
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
Der er flere fine stenstrande i Rhodos by.

Windy Beach – lang og charmerende grusstrand

Den vestlige strand i Rhodos by, også kaldet Windy Beach, er en 800 m lang grusstrand. Der er flere restauranter, barer og caféer tæt på stranden.

Elli Beach - strand tæt på centrum

Elli Beach er en 500 m lang, lavvandet grusstrand. Restauranter, barer og caféer ligger på hovedgaden oven for stranden. På stranden er der et vist udbud af vandsportsaktiviteter.

Træning og aktiviteter

Vil du have lidt motion i ferien, har Mercure Rhodes Alexia et motionsrum. Du kan også gå en tur langs med strandpromenaden til den gamle del af Rhodos by.
  • Motionsrum

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafk og forstyrrende barer og folkeliv. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotelområdet.
  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 0 m Rhodos by
  • Hovedcentrum: 0 m Rhodos by
  • Nærmeste strand/badested: 50 m Windy Beach
  • Offentlig transport: 100 m (busstoppested)
  • Lufthavn: 14 km Rhodos
Orfanidou 54
85100 Rhodes
+30 2241 024061
HB6P2@accor.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Rhodos by. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Rhodos Lufthavn til dit hotel er fra ca. 30 minutter til 1 time og 15 minutter (ca. 15 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Transfer ved en kombinationsrejse
Ved en kombinationsrejse, hvor du bor en uge på Tilos eller Symi og en uge på Rhodos, indgår transfer mellem hotellerne (færgeoverfarten samt bustransport på Rhodos og Symi). På Tilos går du mellem havnen og hotellet. Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke.

PRISER OG BESTILLING