Lottie Knutson
Foto: Lottie Knutson

Rejseekspert Lottie Knutson tester: Sunprime Miramare Beach på Rhodos

Rejseeksperten Lottie Knutson er ligesom masser af andre forventningsfulde feriegæster blevet lokket til solguden Helios' ø Rhodos. Her går hun på opdagelse i den gamle by, kigger på betagende solnedgange, nyder græske delikatesser og slapper af på Spies' voksenhotel Sunprime Miramare Beach.

Lottie Knutson

Foto: Lottie Knutson

”Middelhavsområdet er skønt om foråret. Alting er så grønt og blomstrende. Temperaturen lokker både træningsentusiaster og madører til”, siger Lottie Knutson.

Er man voksen uden børn og livsnyder, så skal man bo på det ikoniske Sunprime Miramare Beach. Det er det ældste og mest kendte luksushotel på Rhodos.

"Den lange kystlinje, de flotte infinitypools og de private bungalows vender direkte mod havet. Selv om Miramare har lokket stjerner som Jackie Kennedy til, så kan man spørge sig selv, om ikke selve hotellet er den største stjerne? Jeg nød i hvert fald godt af alt lige fra blomsterarrangementer til morgenmad med udsigt til pool og hav."


Sunprime Miramare – Jackie Kennedy Onassis' favorithotel
Det er ikke så svært at forstå, hvorfor Jackie Kennedy, der senere giftede sig til det græske efternavn Onassis, havde Miramare som sit favoritsted på øen.

Sunprime Miramare Beach
Foto: Lottie Knutson

Hotellet har lagt hus til en række andre stjerner gennem årene – f.eks. Audrey Hepburn.
"Man bygger dem bare ikke sådan længere. Miramare er et helt unikt hotel", siger rejseeksperten.

"De lave, hvidkalkede bygninger giver en eksklusiv fornemmelse med egne balkoner eller terrasser. Der hører egen stenstrand til hotellet, og de store poolområder samt parklignende haver ligger lige ud mod havet."

En kølende oase ved havet

Med en hel kilometers kystlinje bliver pladsen aldrig trang på Sunprime Miramare, og der blæser typisk en mild brise, selv om temperaturen er høj.

”Poolområderne er virkelig smukke. En del af poolen smyger sig mellem husene som en dekorativ lagune. Lidt længere væk ligger infinitypoolen, der har en lille bro i midten og en skøn udsigt til havet."

"Sunprime Miramare byder desuden på nogle betagende solnedgange. Til foråret er vandet køligt og forfriskende. Vil man have varme bølger, skal man komme her ud på sensommeren eller til efteråret."

Sunprime Miramare Beach

Foto: Lottie Knutson

Sunprime Miramare Beach

Foto: Lottie Knutson

Lottie Knutsson på en liggestol

Her leger jeg Jackie Kennedy Onassis ... eller, jeg har i hvert fald solbriller på. Foto: Lottie Knutson

Græsk yoghurt med honning ved poolen

Morgenmaden på Sunprime Miramare kan med fordel indtages tæt på vandet.

”Græsk yoghurt med honning og friskpresset juice lavet af lokale appelsiner. Nå ja, og så en ordentlig spand kaffe selvfølgelig. Det slår aldrig fejl."

Græsk salat - en tidløs klassiker

Der er sket meget i det græske køkken de sidste årtier. Forkærligheden for lokale råvarer er der stadig. Kvaliteten på maden er dog røget betragteligt i vejret! På hotellet kan man finde klassiske hapsere som græsk flødeost, oliven og selvfølgelig yoghurt.

”Mange hotelgæster vælger det grønne og det lokale til, når de går i buffeten eller a la carte-restauranten. Den græske salat er min personlige favorit."

Privat mod havet
De simple, hvidkalkede værelser og lejligheder ligger spredt ud som sukkerknalder i den parklignende have.

"Det var helt vidunderligt at blive lullet i søvn af Middelhavets bølgebrus. Men først er det selvfølgelig vigtigt at fuldende aftenen med et sidste dyp fra stenstranden, nogle salte mandler og lidt godt i glasset på terrassen."

Foto: Lottie Knutsson
Værelse på Sunprime Miramare Beach

Foto: Lottie Knutson

Yoga ved havet og lidt træning
Mange træningsglade feriegæster lægger vejen forbi Rhodos både forår og efterår. I løbet af højsommeren kan det godt blive lidt for svedigt med en løbe- eller gåtur, men vandaerobic og svømning fungerer jo altid godt.

"Der var masser af sporty mennesker på hotellet, som jo også arrangerer en masse træningshold. Jeg var selv med til Sunprimes egen instruktør Louise Knutssons yogatime. Det foregik lige ved havet og var virkelig inspirerende."

Yoga ved havet

Foto: Lottie Knutson

Træning ved pool

Foto: Lottie Knutson

På gåtur i Rhodos by

”Beliggenheden tæt på Rhodos by gør, at Sunprime Miramare er et perfekt hotel, hvis man vil kombinere sol og strand med lidt storbypuls."

Den gamle Rhodys by er på UNESCOs verdensarvsliste og har bygninger tilbage fra korsriddertiden. De ældste dele af den gamle by blev bygget helt tilbage i 1400-tallet. Her kan man i dag shoppe og spise på de bedste tavernaer.

"I den gamle by er gaderne virkelig blevet frisket op. Det var fedt at gense byen med alle de nye boutiquehoteller og caféer. Tavernaerne og de små perler er fyldt med lokale, og der er også masser af steder at tage flotte billeder."

Gå ikke glip af et besøg på Marco Polo
”Den charmerende restaurant Mardo Polo ligger i en lille gade i den gamle bymidte. Den er et must", siger Lottie Knutson.

"Restauranten ser måske ikke ud af så meget udefra. Men bygningen er 700 år gammel med en frodig gårdhave, springvand og antikviteter. Alt er kalket og malet i boheme og dejlige farver.”

"Menuen skiftes ofte ud. Vi fik en skaldyrssalat, noget lokalt lam og havaborre med vegetarisk spaghetti. Det smagte himmelsk, og omgivelserne gjorde det jo bare endnu bedre."

Rhodos gamle by

Foto: Lottie Knutson

Marco Polo

Foto: Lottie Knutson

Solguden Helios' ø

”Rhodos er placeret længst mod syd i Det Ægæiske Hav og er det sted med flest soltimer i hele Grækenland. Man kan godt mærke, at Rhodos er solguden Helios' ø", siger Lottie Knutson.

Gudesagn, vingårde og krystalklart vand gjorde øen berømt allerede i Middelalderen.

"Det er ikke så mærkeligt, at Rhodos stadig lokker alt fra almindelige livsnydere til internationale kendisser til."

"Jeg gør som så mange andre og kommer tilbage til efteråret. Der er temperaturen perfekt, lige omkring 25 grader, med en mild brise"

"Næste gang skal jeg ud at vandre, jeg skal svømme endnu mere end denne gang, og jeg skal sørge for at få en behandling i Miramares spaafdeling."

Solnedgang
Foto: Lottie Knutson