Restaurant på Skiathos

Restauranter på Skiathos – Spies-guidernes tips

Græske tavernaer, frisk fisk og hyggelige restauranter – på Skiathos er der masser af steder, hvor du kan nyde dejlige middage i ferien. Her har vi samlet guidernes restauranttips på Skiathos til dig, der gerne vil udforske nogle af øens smagsoplevelser i løbet af ferien.

Senest opdateret: 2. september 2026

Vil du se priser og rejseforslag? Klik her for at søge efter rejser til Skiathos.

Tips til restauranter på Skiathos

Her kommer vores guider på Skiathos med deres bedste restauranttips.

Vi samarbejder kommercielt med de nævnte restauranter.

1901

På en af byens hyggelige gader ligger restaurant 1901 i et charmerende stenhus beklædt med frodige klatreplanter. Her kan du i en varm atmosfære nyde velsmagende, moderne græsk mad med alt fra fisk og skaldyr til kød. Slå dig ned ved et af bordene på den hyggelige gade og spis en god middag i den lune aften.

Der er trapper og niveauforskelle ved og i forbindelse med restauranten.

Spies-guiderne anbefaler: Muslinger til forret og skaldyrspasta med rejer til hovedret.

Prisniveau: Mellem
Adresse: Grigoriou E, Skiathos
Telefon: +30 24270 21717

Basilikos

Børnevenlig og hyggelig restaurant beliggende i en sidegade til hovedgaden i Skiathos by. Restauranten er åben til aftensmad kl. 18-24 og serverer lækre middelhavsretter tilberedt af lokale råvarer. Basilikos Restaurant har mange stamgæster og er kendt for sit venlige personale, og ejeren står selv i køkkenet.

Spies-guiderne anbefaler: Svamperisotto og lammekølle.

Prisniveau: Mellem
Adresse: Euagelisrias street 3, Skiathos Magnisias
Telefon: (+30) 2427 021 022
Basilikos Restaurant

Lhynari

Taverna Lyhnari er en familieejet restaurant, som siden begyndelsen af 1990'erne har serveret klassiske græske retter og lokale specialiteter. Restauranten ligger i frodige, grønne omgivelser lige oven for Skiathos by, hvor blomster og duften af jasmin skaber en afslappet atmosfære. Den personlige service og den hyggelige stemning har gjort restauranten til en favorit blandt både lokale og feriegæster.

Spies-guiderne anbefaler: Moussaka, zucchinikroketter, stifado og restaurantens ostespecialiteter.

Prisniveau: Mellem
Adresse: I slutet av Papadiamanti Street, bakom skolan, Skiathos 370 02
Telefon: +30 24270 22332

Taverna Lyhnaris hjemmeside

Asprolithos

På Asprolithos får du en ægte græsk oplevelse i Skiathos by. Her serveres klassiske lokale retter tilberedt med kærlighed. Far og søn, Christos og Jacob, får dig til at føle dig hjemme, og byder på en middag, hvor alt er tilberedt med lokale råvarer. Både maden og den personlige service er meget værdsat af tilbagevendende gæster.

Spies-guiderne anbefaler: Moussaka, lam og fyldte grøntsager.

Prisklasse: Mellem
Adresse: Karaiskaki - Korai, Skiathos 37002
Telefon: +30 69784 34912

Asprolithos

Anderssons Bar

Hyggelig bar, der ligger lidt gemt i en sidegade til Papadiamantis Street. Ejeren Ullis kommer fra Sverige, men har boet på Skiathos i over 20 år, og hendes herlige skandinaviske team serverer alt fra øl, vin og sodavand til skandinavisk-inspirerede drinks med for eksempel gin fra Hernö. Ullis får dig til at føle dig hjemme midt i en af de mest græske byer, du kan finde, Skiathos by. Baren har en del trapper og niveauforskelle.

Spies-guiderne anbefaler: Drinken Stockholm.

Prisniveau: Mellem
Adresse: 37002 Skiathos
Telefon: +46 70 378 22 22

Maden på Skiathos

Udforsk køkkenet på Skiathos – fra græske klassikere til lokale livretter.

Grillet fisk og tomat

Græsk smag og lokale traditioner

På Skiathos er det græske køkken i centrum med friske råvarer, olivenolie, krydderurter og alt godt fra havet. På menuerne finder du klassikere som souvlaki, moussaka, græsk salat og forskellige småretter, som I kan dele. Fisk og skaldyr er også almindeligt, og vil du prøve noget med lokal tilknytning, kan du holde øje med øens traditionelle tærter og fiskeretter.

Tavernaer og restauranter på Skiathos

Til dig, der gerne vil have dejlig græsk mad, er der masser af tavernaer og restauranter på Skiathos. Det største udvalg finder du i Skiathos by, hvor restauranterne ligger langs havnen og blandt de smalle stræder. Rundt omkring på øen er der også tavernaer tæt på strandene – perfekt til en frokost med havudsigt eller en lang middag efter en dag i solen.

Spis godt til en god pris

Det behøver ikke at koste en bondegård at spise godt på Skiathos. På mindre tavernaer og enkle restauranter kan du nyde alt fra gyros og souvlaki til andre græske favoritter til gode priser. Vores Spies-guider tipper gerne om deres aktuelle favoritsteder, så du nemt kan finde restauranter, der passer til både din smag og feriebudgettet.

Vil du finde en rejse til Skiathos?