En kinesisk pavillon ved en dam i en frodig park. (AI-genereret tekst)

Rejser til Japan

En rejse til kontrastfyldte Japan er uforglemmelig. Her mødes årtusinders historie og traditioner med højteknologi og storbyernes neonlys og en madkultur, der er kendt over hele verden.
Besøg historiske templer og helligdomme, og fortsæt derefter til en mere jordnær oplevelse på en karaokebar. I Japan venter masser af oplevelser; fra sushi og ramen til varme kilder (onsen), højhastighedstog gennem landskabet og den berømte kirsebærblomstring. Her møder du et land, hvor gammelt og nyt konstant går hånd i hånd. Når du bestiller din rejse til Japan med Spies, bor du i landets enorme og myldrende hovedstad Tokyo, som er et perfekt udgangspunkt for at opleve både det moderne og traditionelle Japan.

Hvad kan man se og opleve på en rejse til Japan?

Når du rejser til Japan med Spies, bor du i Tokyo, en verdensmetropol, hvor de forskellige bydele byder på vidt forskellige oplevelser og har hver sin karakter. Se neonskiltene og menneskemylderet ved Shibuya Crossing, oplev shopping og forlystelser i Shinjuku og Ginza, eller besøg det historiske Senso-ji-tempel i Asakusa. Oplev en traditionel matcha-ceremoni, slap af i en varm onsen, eller mærk byens energi med livlige aftener i spillehaller og på gader, hvor neonskiltene lyser natten op. Smag dig gennem det japanske køkken med sushi, ramen, tempura og yakiniku, besøg en izakaya, eller afslut aftenen på en karaokebar. Tokyo er også et godt udgangspunkt for at opleve mere af Japan.

Med Shinkansen, de japanske højhastighedstog, kan du nemt rejse videre gennem landet til eksempelvis Kyoto, som er kendt for sine historiske templer, helligdomme og traditionelle kvarterer. Eller Osaka, en livlig storby, som er berømt for sin madkultur og sit forlystelsesliv. Tættere på Tokyo kan du tage på udflugter til eksempelvis Hakone og området omkring Mount Fuji eller tempelbyen Kamakura. Rejser du om foråret, kan du desuden være heldig at opleve sakura, den japanske kirsebærblomstring, som fejres med hanami rundt omkring i landet. I Tokyo er Ueno Park et populært sted at se kirsebærtræerne stå i blomst.

Spies' rejser til Tokyo i Japan

Når du bestiller din rejse til Japan med Spies, vælger du selv rejsedag og rejselængde. Et tip er ikke at spare på dagene – Japan har meget at byde på. Spies tilbyder omkring 30 hoteller fordelt i forskellige dele af Tokyo, blandt andet i populære Shinjuku, Shibuya, Asakusa og Akihabara. Her findes alt fra enkle byhoteller til eksklusive luksushoteller.
Tips og nyttig info
  • Rejser til Tokyo
  • Historiske templer og moderne storbyer
  • Rejs til Japan året rundt
  • Shopping og fornøjelser i Shibuya og Shinjuku
  • Hoteller i flere af Tokyos populære storbyer
  • Japansk mad - sushi, ramen og meget mere

Find din rejse til Japan

Oplev vores rejsemål

Se vores destinationer på kortet.

Vis kort
En træbro, der fører over en dam med grønne træer, kirsebærblomster og moderne bygninger i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Tokyo har det hele - og lidt til. Her mødes neonlys, shopping og et enormt udvalg af restauranter med templer, gamle traditioner og sumobrydning. Velkommen til en storbyferie ud over det sædvanlige.

Læs mere

For rejsende med dansk pas skal passet være gyldigt under opholdet. Der kræves ikke visum for ophold i indtil 90 dage. Danske forlængede pas, danske midlertidige pas og EU-nødpas anerkendes til ind- og udrejse. For nærmere information henviser vi til den japanske ambassade på telefon 33 11 33 44.

Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte den japanske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse. Rejsende skal afgive fingeraftryk og foto ved indrejsen og vil blive bedt om at redegøre for formålet med besøget.

Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt fra indehaverne af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene.

Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der kan føre til nægtet indrejse i Japan.

Udenrigsministeriets rejsevejledning
Vi anbefaler, at du henter appen 'Rejseklar' i App Store eller Google Play for at holde dig opdateret om Udenrigsministeriets rejsevejledning for dit rejsemål. Du kan også læse mere på Udenrigsministeriets side om rejsevejledninger.

Vejr og klima
Vejret i Japan
Pass
Vaccinationer