Om hotellet
Hilton Cabo Verde Sal Resort er et glimrende valg for dig, der søger et afslappende ophold med mulighed for aktiviteter ved Santa Marias smukke sandstrand. Hotellet har et stort og frodigt poolområde med udsigt over havet, og spaafdelingen tilbyder dejlige behandlinger til dig, der ønsker at forkæle dig selv. Der er også yoga, motionsrum og vandsportsaktiviteter samt en international børneklub, der holder de yngste gæster godt underholdt.
Hotellets restauranter og barer har noget for enhver smag. Buffetrestauranten Magellan serverer generøse morgenmads- og middagsbuffeter, mens a la carte-restauranten Bounty ved stranden kombinerer lækker mad med fantastisk udsigt. Poolbaren tilbyder lettere retter og lækker juice, som kan nydes direkte ved liggestolen. Om aftenen er der musik og en hyggelig atmosfære i baren, hvor lokale kunstnere optræder.
Hilton Cabo Verde Sal Resort tilbyder rummelige og moderne værelser og suiter, der er designet til at give en komfortabel og afslappet ferieoplevelse. Hotellet har også en fremragende beliggenhed, kun omkring et kvarters spadseretur langs strandpromenaden til de hyggelige restauranter og butikker i Santa Marias centrum.
Øvrig information
- Bygget: 2017
- Bygninger: 1
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 240
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat i hotellets kasino
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen finder du information om din destination og andre nyttige oplysninger både før og under din rejse. Du kan nemt kontakte os under rejsen, hvis du vil have tips og gode råd, f.eks. om lejebiler og udflugter. Du kan få fat i os døgnet rundt på servicetelefonen samt via sms og e-mail mellem kl. 8-20.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
På Kap Verde opkræves en turistskat, som skal betales på stedet. Beløbet er ca. 2,5 euro pr. person/nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter for maks. 10 nætter pr. hotel. Bor du på flere hoteller under dit ophold (for eksempel en uge på et hotel og en uge på et andet hotel) betales skat på hvert hotel, men højst for 10 nætter pr. hotel. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris. På visse hoteller skal beløbes betales ved ankomsten, på andre ved afrejsen. Nogle hoteller tager kort - vær i så fald opmærksom på, at der trækkes en afgift på cirka 3,5 %. Andre hoteller tager kun imod kontanter, så vi anbefaler, at du medbringer lokal valuta hjemmefra.
Hotellets officielle klassificering er 5.












