Om hotellet
Bluesun Holiday Village Afrodita er et charmerende hotel med en perfekt beliggenhed lige ved stranden i Tucepi. Hotellet består af flere bygninger, der ligger spredt i en frodig have, hvor der også findes et dejligt poolområde. Her kan du slappe af i en liggestol med en kølig drink fra poolbaren.
Hotellet har en restaurant, hvor der serveres morgenbuffet, som indgår i rejsens pris. Skal ferien være ekstra bekvem, kan du tilkøbe halvpension sammen med rejsen, så indgår også aftenbuffet.
På Bluesun Holiday Village Afrodita er der nok at give sig til, hvis du kunne tænke dig en aktiv ferie. Hotellet tilbyder vandgymnastik og har et motionsrum, og en kort gåtur væk findes også et sportscenter, hvor du blandt andet kan spille tennis, fodbold, basket, håndbold og petanque. Der er desuden mulighed for at prøve forskellig slags vandsport på stranden. Til hotellets yngre gæster findes en international børneklub, hvor der arrangeres sjove aktiviteter for både store og små børn.
Bluesun Holiday Village Afrodita tilbyder værelser med plads til op til fire personer. Alle har balkon, og vil du have en ekstra god udsigt, kan du bestille et værelse, der vender mod havet.
Øvrig information
- Bygget: 1987
- Renoveret: 2023 (værelserne og motionsrummet) samt 2024 (restauranten)
- Bygninger: 14
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 155
- Elevator, delvis (kun fra receptionen til restauranten og poolomådet, ikke til nogen værelser)
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Gæster på kroatiske hoteller skal betale en hotelskat på ca. 2 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (en til fire uger), er hotelskatten indregnet i prisen, og du skal ikke betale yderligere. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du hotelskatten direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.









