En strand med solbadende mennesker ved en rolig kystlinje, samt en større bygning med klassisk arkitektur ved stranden. (AI-genereret tekst)

Rejser til Letland

På en rejse til Letland oplever du en af vores nærmeste nabolande på den anden side af Østersøen. Her venter hovedstaden Riga med middelalderkvarterer, jugendarkitektur og en spændende madkultur samt Jurmala med natur og kilometerlange sandstrande.
På en rejse til Riga får du meget for pengene. Letlands hovedstad er en moderne storby, som har bevaret meget af sin rige historie og arkitektur. Den korte flyvetur fra København gør Riga perfekt til en weekendtur, da mange af byens seværdigheder ligger indenfor behagelig gåafstand.

Oplev Riga - Letlands hovedstad

Rigas historiske centrum er på verdensarvslisten og byder på en spændende blanding af middelalderbygninger og storslået jugendarkitektur. Gå en tur gennem Vecrigas brostensbelagte gader, og oplev blandt andet domkirken, Rådhuspladsen og Sorthovedernes Hus. Uden for den gamle bydel venter frodige parker, Rigas centralmarked og kvarterer med nogle af byens mest karakteristiske bygninger. Her er der også et stort udvalg af museer, kultur, shopping, restauranter og natteliv.

Riga er en by, du kan besøge året rundt. Om sommeren fyldes gader og pladser med udendørsserveringer og liv, mens vinteren lokker med julestemning og Rigas julemarked. Benyt også lejligheden til at opleve det lettiske køkken med rustikke smage og råvarer som kartofler, rugbrød, skovsvampe og fisk. Prøv gerne lokale favoritter som likøren Riga Black Balsam og søde chokoladepralinere fra Laima.

Jurmala – Letlands riviera ved Østersøen

I overskuelig afstand fra Riga ligger Jurmala, der ofte kaldes Letlands riviera. Her strækker en kilometerlang sandstrand sig langs Østersøen, omkranset af fyrreskov og den klassiske træarkitektur, som området er kendt for. Fra det centrale Riga kommer du nemt til Jurmala med tog, hvilket gør det let at kombinere en storbyferie med sol og strand om sommeren.

Spies' rejser til Letland

Når du bestiller en rejse til Letland med Spies, vælger du selv, hvornår du vil rejse, og hvor længe du vil være væk. Riga egner sig både godt til en weekendtur, eventuelt tilsat et par ekstra dage med tid til udflugter og et besøg i Jurmala. Spies tilbyder centralt beliggende hoteller i flere prisklasser, fra enklere overnatningssteder til luksushoteller med spaafdeling.
Tips og nyttig info
  • Kort flyrejse - perfekt til en weekendtur
  • Rejser til UNESCO-byen Riga
  • Centrale hoteller med spaafdeling i Riga
  • Prisvenlig mad og shopping
  • Letlands kurby Jurmala med lange sandstrande

Find din rejse til Letland

Oplev vores rejsemål

Se vores destinationer på kortet.

Vis kort
En plads med udendørs serveringsområder omgivet af ældre bygninger og et stort vægmaleri. (AI-genereret tekst)

Letlands hovedstad Riga er perfekt til en weekend med sin UNESCO-beskyttede gamle bydel, jugendstilarkitektur, markeder og restauranter. Og så er der ikke langt til sandstrandene i Jurmala.

Læs mere
Vejr og klima
Vejret i Letland
Pass
Vaccinationer

Vores egne tips og anbefalinger til Letland

Rigas tage
Eksperternes tips

Hvad skal man se i Riga?

Riga er perfekt til en weekendtur. Den lettiske hovedstad er kun en kort flyrejse fra København og for små penge kan du få mange store oplevelser. Vores rejseekspert, Tomas, guider dig gennem byen og viser dig sine favoritter af arkitektur, kultur og god mad.

Hvad skal man se og opleve i Riga?