Om hotellet
På hotel Adaaran Club Rannalhi i Maldivernes sydlige Malé-atol, får du skønne barfodsdage på en dejlig paradisø. Her bor du bekvemt i smukke omgivelser med adgang til en række feriefaciliteter. Desuden indgår All Inclusive, så du får endnu mere ferie for pengene.
Adaaran Club Rannalhi ligger tæt på Maldivernes hovedstad Malé, og bådtransfer til hotellet tager cirka 45 minutter. Hotellet passer godt til dig, som både vil have en aktiv og afslappende ferie. Du kan slappe af i en liggestol på stranden, få dig en velgørende massage i hotellets spaafdeling eller slentre langs stranden og nyde de smukke solnedgange. Hvis du har lyst til lidt mere aktivitet, kan du for eksempel prøve fantastisk snorkling eller vandsport som dykning, windsurfing og vandski. Du kan også tage med på arrangerede udflugter, blandt andet fisketure, katamaransejlads og spændende vandreture rundt på øen.
Hotellet har en buffetrestaurant med både internationale og lokale retter. Med All Inclusive indgår alle dagens måltider, snacks og drikkevarer. Adaaran Club Rannalhi har også en dejlig strandbar, hvor du bare kan læne dig tilbage og nyde feriefølelsen.
Hotellet tilbyder bekvemme dobbeltværelser i mindre huse i grønne omgivelser, eller i lækre bungalower på pæle over havet. Bestiller du en villa, kan du stige direkte ned i havet fra dit værelse. Ren ferieluksus.
Øvrig information
- Bygget: 1996
- Renoveret: 2017 (værelserne og restauranten)
- Bygninger: 1 og flere annekser
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 122
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Maldiverne, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Miljøskatten (Green Tax) er på 12 USD pr. person/nat og indgår i rejsens pris. På Maldiverne lægges der normalt en serviceafgift på 10 % og en lokal skat på 17 % oven i prisen på alle køb.
Hotellets officielle klassificering er 4.







