Luftfoto af en tropisk ø og villaer på pæle i klart blåt hav. (AI-genereret tekst)

Hurawalhi Island Resort

  • Undervandsrestaurant
  • Aktiviteter indgår i All Inclusive
  • Aldersgrænse 15 år

Om hotellet

Top Selection-hotellet Hurawalhi Island Resort ligger på en lille ø i Maldiverne, omgivet af Det Indiske Ocean og vajende palmer. Her kan du nyde luksus, ro, kulinariske oplevelser og det krystalklare vand – både under og over vandoverfladen. Hotellet har flere restauranter, og en af dem, 5.8 Undersea...
  • Undervandsrestaurant
  • Aktiviteter indgår i All Inclusive
  • Aldersgrænse 15 år
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Værelser med privat pool
  • Værelser med direkte adgang til havet
  • Spaafdeling
  • Motionsrum

Hotelfakta

  • Pool1 stk.
  • BørnepoolNej
  • Restaurant4 stk.
  • Bar3 stk.
  • ElevatorNej
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste strand/badested0 m
To liggestole med parasol ved en infinity-pool og havet i solnedgang. (AI-genereret tekst)
Undervandsmiljø med en restaurant, hvor borde og stole er opstillet foran et stort, buet vindue med udsigt til havet og fisk. (AI-genereret tekst)
En overwater-bungalow med træterrasse og siddepladser. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Top Selection-hotellet Hurawalhi Island Resort ligger på en lille ø i Maldiverne, omgivet af Det Indiske Ocean og vajende palmer. Her kan du nyde luksus, ro, kulinariske oplevelser og det krystalklare vand – både under og over vandoverfladen.

Hotellet har flere restauranter, og en af dem, 5.8 Undersea Restaurant, har måske verdens mest spektakulære "havudsigt". Restauranten ligger nemlig næsten seks meter under vandoverfladen, og dine nærmeste bordkammerater er farverige fisk og et koralrev. Inden for resorten finder du også flere indbydende barer, blandt andet en luksuriøs champagnebar.

Ved hotellet kan du prøve førsteklasses snorkling. Der tilbydes også ture på havet, hvor du kan se havdyr i deres naturlige miljø. Hvis du er heldig, kan du se delfiner passere forbi hotellet. Ønsker du at blive på land, kan du besøge hotellets fitnesscenter eller deltage i en yogatime. Der tilbydes underholdning såsom danseforestillinger, levende musik og filmaftener flere gange om ugen.

Her kan du vælge mellem flere forskellige typer værelser, hvoraf mange har store komfortable trædæk og private pools - alt sammen for at gøre din ferie så luksuriøs som muligt. Hotellet arbejder også aktivt på at mindske sin miljøpåvirkning gennem brug af vedvarende energi, vandrensning, kompostering af madaffald og medarbejderuddannelse i miljøspørgsmål. Du kan også deltage i resortens programmer for bevarelse af biodiversitet med interne marinebiologer.

Hotellet har en aldersgrænse på 15 år.

Øvrig information

  • Bygget: 2016
  • Bygninger: 4
  • Etager: 1
  • Værelser/lejligheder: 90
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Vaskeriservice mod betaling

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på Maldiverne, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

Miljøskatten (Green Tax) er på 12 USD pr. person/nat og indgår i rejsens pris. På Maldiverne lægges der normalt en serviceafgift på 10 % og en lokal skat på 17 % oven i prisen på alle køb.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Pæne og elegant indrettede villaer.

Check-out er ikke muligt den 31. december på dette hotel.

På hoteller, hvor tre eller fire personer kan bo i samme værelse eller lejlighed, kommer I som regel til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.

Luftfoto af en pool med omkringliggende træterrasse, liggestole og planter. (AI-genereret tekst)

Beach Pool Villa

En pool med liggestole på en terrasse ved en sandstrand og havet. (AI-genereret tekst)

Beach Sunset Pool Villa

En overwater-bungalow med træterrasse og siddepladser. (AI-genereret tekst)

Ocean Villa

Et billede oppefra af et poolområde med trædæk ved vandet. (AI-genereret tekst)

Ocean Pool Villa

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte
  • Terrasse
  • Stor dobbeltseng (kingsize)
  • Ekstra opredning i klapseng
  • TV
  • Roomservice
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Minibar mod betaling (og vinkøler)
  • Køleskab (lille)
  • Espressomaskine (Nespresso)
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Spiseplads
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

I buffetrestauranten serveres der morgenmad, frokost og aftensmad. På hotellet kan du også besøge den spektakulære restaurant 5.8 Undersea Restaurant, som ligger 5,80 meter under havoverfladen. Her kan du spise frokost og aftensmad, mens du ser fiskene svømme rundt i koralrevet.

På hotellet findes desuden to a la carte-restauranter med vegetariske retter samt retter inspireret af det asiatiske køkken, f.eks. teppanyaki. Hotellet har desuden tre barer, hvoraf Coco Bar er åben døgnet rundt. I hotellets champagnebar kan du nyde luksuriøse bobler med udsigt til en mindst lige så luksuriøs solnedgang.

  • Bar
  • Coco Bar
  • Champagnebar
  • Buffetrestaurant Canneli med morgenmad, frokost og aftensmad
  • A la carte-restauranten 5.8 Undersea Restaurant med frokost og aftensmad (restauranten har et begrænset antal pladser, så vi anbefaler, at du bestiller bord i forvejen ved at kontakte hotellet)
  • A la carte-restauranten Kashibo med frokost og aftensmad
  • A la carte-restauranten JFK (Junk Food Kitchen) med vegetariske retter til frokost og aftensmad
  • Bordbestilling kræves i a la carte-restauranterne
  • Pæn påklædning i a la carte-restauranterne

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmad og aftensmad fra buffet)
  • Helpension kan tilkøbes (morgenmad, frokost og aftensmad fra buffet)
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Festmåltid indgår juleaften
  • Festmåltid indgår nytårsaften

All Inclusive

I hotellets All Inclusive indgår:

  • All Inclusive Plus:
  • Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten Canneli
  • En treretters frokost og en treretters middag i a la carte-restauranten Kashibo (begrænset plads, bordbestilling nødvendig ved ankomst til hotellet)
  • Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost- og aftensmadsbuffeten
  • Vand, sodavand og juice samt kaffe og te samt øl, vin og spiritus i mindst en af hotellets barer fra morgen til aften
  • Vin, øl, sodavand, vand og snacks i minibaren på værelset (fyldes op hver dag)
  • Aktiviteter, der indgår i All Inclusive:
    Motionsrum
    Tennis og padel inkl. udstyr
    Fodbold, billard og bordtennis
    Ét Sunset Dolphin Cruise pr. person/ophold
    Kajak og windsurfing (kun for øvede)
    Én 30-minutters holdlektion i snorkling og windsurfing
  • En treretters frokost og en treretters middag i a la carte-restauranten JFK (hvis der er plads, forudbestilling kræves ved ankomsten til hotellet)
  • En halv flaske champagne i villaen ved ankomsten

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

  • Pool 322 m²
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen

Strande

Lidt forenklet kan man sige, at Maldiverne består af strande. Hotellerne ligger som regel på øer, der ikke er mere end 500 meter fra nord til syd, så du bor aldrig langt fra en strand. Sandet er generelt kridhvidt og finkornet, hvilket gør, at det ikke bliver så varmt, selv når solen er stærk. De fleste øer er omgivet af koralrev, hvilket gør snorkling nemt og blændende smukt, når man befinder sig i det krystalklare hav omgivet af hvidt sand, grønne palmer og med en dybblå himmel som baggrund. Mange hoteller har dykkerinstruktører eller marinbiologer, som kan vejlede om alt det, man kan opleve under vandoverfladen - fra de godt 180 forskellige koralarter til søpølser og muræner.

Træning og aktiviteter

Hurawalhi Island Resort tilbyder aktiviteter som dykning og snorkling samt forskellige udflugter, bl.a. for at fiske eller se delfiner. Du kan også prøve vandski, vandscooter, wakeboard og windsurfing, ro i kano eller sejle i katamaran. Al vandsport er mod betaling. Hotellet har også et motionsrum og tilbyder yogahold. Om aftenen er der underholdning i form af danseshows, levende musik og filmforevisninger.

Visse aktiviteter indgår i tilkøbt All Inclusive - læs mere under Mad og drikke.

  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Vandgymnastik
  • Yoga mod betaling
  • Holdtræning mod betaling
  • Tennisbane indgår i All Inclusive (mod betaling for øvrige gæster)
  • Tennisudstyr indgår i All Inclusive (mod betaling for øvrige gæster)
  • Bordtennis
  • Padel
  • Fodbold
  • Billard
  • Badminton
  • Vandsport mod betaling
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning

Der er begrænset antal pladser på de forskellige aktiviteter. Vi anbefaler derfor, at du bestiller aktiviteter allerede ved ankomsten eller i begyndelsen af dit ophold.

Beliggenhed og transfer

Hurawalhi Island Resort er 400 meter lang og 165 meter bred. Der er biltrafik på øen ud over hotellets servicebiler.

  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste strand/badested: 0 m
  • Lufthavn: 150 km Malé

Hurawalhi Island Resort, Lhaviyani Atoll
Maldives
+960 662 2000
reservations@hurawalhi.com

Transfer til Innahura Maldives Resort er obligatorisk og foregår med vandfly. Transferen bestilles sammen med rejsen eller ved at ringe til os. Når du lander i Malé Lufthavn, vil repræsentanter fra hotellet stå klar til at hjælpe dig videre. Ventetid kan forekomme i lufthavnen, før transporten til hotellet. I ventetiden har du adgang til en lounge i lufthavnen. Loungen indgår ikke på hjemrejsen.

Bagagen transporteres som regel med et andet fly, og den kan derfor ankomme til hotellet senere end gæsterne. Pak derfor de vigtigste ting i håndbagagen.

Ankommer du til Malé efter kl. 15.30, er du nødt til at bestille en overnatning på et hotel ved lufthavnen. Hvis dit fly afgår før kl. 9 på hjemrejsedagen, er det ligeledes nødvendigt med en overnatning på et hotel ved lufthavnen. Vi hjælper dig med at arrangere dette, når du har bestilt din rejse. Ventetid kan forekomme i Malé Lufthavn ved hjemrejsen. Information om transfertider gives af hotellet inden afrejsen.

Flytransfer foregår i dagtimerne og flere internationale fly forlader Maldiverne sent om aftenen. Vær derfor opmærksom på, at der kan forekomme lange ventetider i lufthavnen på hjemrejsen. Information om transfertider fås på hotellet inden afrejse.

Transferen med vandfly tager ca. 40 minutter.

Den maksimale bagagevægt er 20 kg indtjekket bagage og 5 kg håndbagage. Hvert kilo ud over det koster ca. 5 USD for vandfly.

Transferen med vandfly koster ca. 3.300,- t/r pr. person.

Priser og bestilling