Om hotellet
Kuredu Island Resort & Spa er en af de største øer i Maldiverne - det tager tre kvarter at gå hele vejen rundt om den. Her venter en skøn barfodsferie for hele familien i tropiske omgivelser.
Her kan du vælge mellem mange aktiviteter både til lands og til vands. På resortet er der blandt andet to spaafdelinger, rummelige poolomårder med liggestole og parasoller omkring samt golf-faciliteter med driving range og putting green. Du kan også leje en cykel og opleve øens frodighed på to hjul. Hvsi du hellere vil slappe af, er stranden og snorkling altid tæt på, og nede på øens sydspuds ligger en landtunge med kridhvidt sand og turkisblåt vand. Kuredu er iddel til at udforske liver under vandoverfladen, og her ligger Maldivernes største dykkercenter, hvor man både kan leje udstyr og tage lektioner. Lige ud for hotellet ligger desuden et husrev, hvor man kan dykke og snorkle.
Kuredu Island Resort & Spa har også flere restauranter og barer, hvor du både kan nyde en kop kaffe i solopgangens skær og indtage et lækkert måltid mad, mens solen gå ned. De fleste butikker ligger centralt på øen, som er opbygget som en lille by med snørklede stier, et par butikker og en receptionsbygning. Øen har desuden et drivhus, hvor man dyrker frugt, urter og grønsager, der bruges i hotellets restauranter. Hotellet står også bag andre bæredygtige tiltag såsom strandrensning og uddannelse indenfor miljøspørgsmål.
Resortet tilbyder en række forskellige typer indkvartering, deriblandt villaer på stranden og lækre villaer på stolper i havet med egen trappe direkte ned i vandet. Det er ikke så sært, at Kuredu er en af de mest populære øer blandt nordiske feriegæster, og at mange kommer tilbage igen.
Bryllup på hotellet
Hotellet har en bryllupsplanlægger, som hjælper med alle detaljer før, under og efter vielsen. Kontakt hotellet direkte for mere information.
Øvrig information
På Kuredu findes flere souvenirbutikker, der sælger solcreme, badehåndklæder, souvenirs, is og snacks.
- Bygget: 1988 til 2007
- Renoveret: 2007 og 2008 (visse villaer)
- Bygninger: 411
- Etager: 1
- Værelser/lejligheder: 387
- Reception
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår og i nogle barer
- Wi-fi på værelset indgår
Maks. to enheder og 500 MB pr. dag indgår. Ekstra mobildata er mod betaling.
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Maldiverne, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Miljøskatten (Green Tax) er på 12 USD pr. person/nat og indgår i rejsens pris. På Maldiverne lægges der normalt en serviceafgift på 10 % og en lokal skat på 17 % oven i prisen på alle køb.
Hotellets officielle klassificering er 4.













