Om hotellet
Velkommen til hotellet Royal Island, som er et rigtigt ferieparadis på Maldiverne i Det Indiske Ocean. Royal Island er en mellemstor maldivisk ø, cirka 800 meter lang og 200 meter bred. Øen er grøn og frodig og omgivet af havet og smukke koralrev.
Her kan du nyde stilheden, slappe af med en god bog i en liggestol på den kridhvide sandstrand og tage en dukkert det turkisblå Indiske Ocean - eller måske i hotellets lækre pool? Ved poolområdet findes også en børnepool for hotellets yngre gæster.
Royal Island tilbyder Beach Villaer, der ligger direkte på stranden kun få skridt fra det krystalklare hav. Får du lyst til at forlade den smukke udsigt for en stund, kan du nyde massage eller en anden afslappende behandling i hotellets indbydende spaafdeling. På hotellets restauranter kan du nyde både traditionelle og internationale retter, og måltiderne indgår, hvis du bestiller All Inclusive.
Vil du være aktiv, tilbyder hotellet blandt andet forskellige slags vandsport, et PADI-dykkercenter, et motionsrum og en tennisbane. Hotellet har også et motionsrum, hvor du kan løfte vægte. Om aftenen bydes der på underholdning i baren, men du kan også gå på diskotek eller blot nyde den smukke solnedgang.
Ingen udtjekning fra hotellet den 24. og 31. december samt 1. januar.
Bryllup på hotellet
Hotellet har en bryllupsplanlægger - kontakt hotellet direkte for mere information.
Øvrig information
Hotellet har en souvenirbutik og en smykkebutik.
- Bygget: 2001
- Værelser/lejligheder: 150
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Wi-fi indgår i receptionen, Boli Bar og Raabondhi Restaurant.
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Maldiverne, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Miljøskatten (Green Tax) er på 12 USD pr. person/nat og indgår i rejsens pris. På Maldiverne lægges der normalt en serviceafgift på 10 % og en lokal skat på 17 % oven i prisen på alle køb.
Hotellets officielle klassificering er 5.






