Om hotellet
Villa Nautica Paradise Island ligger i bekvem afstand fra Malé Lufthavn på en skøn paradisø i den nordlige Malé-atol på Maldiverne. Hotellet tilbyder en række komfortable faciliteter for hele familien og er omgivet af turkisblåt hav og en kridhvid strand.
Hotellet har en lækker infinitypool, en spaafdeling og et motionsrum samt flere hyggelige restauranter og barer. Halvpension indgår i rejsens pris, og du har mulighed for at tilkøbe All Inclusive, hvis du kunne tænke dig ekstra bekvem ferie, hvor alle måltider og drikkevarer er betalt hjemmefra.
Ud over afslapning kan du fylde dagene med vandsport som SUP, windsurfing, snorkling og dykning via hotellets PADI-center, og du kan også leje en cykel og udforske øen på egen hånd, deltage i holdtræning eller tage med på bådudflugt. De yngste gæster kan hygge sig i hotellets internationale børneklub eller plaske rundt i børnepoolen.
Hotellet tilbyder hyggelige og indbydende villaer, og vil du bo ekstra godt, kan du bestille en villa med privat pool eller en villa med soldæk og trappe direkte ned i havet.
Check-out er ikke tilladt på hotellet 24. og 31. december samt 1. januar.
Øvrig information
- Bygget: 1994
- Renoveret: 2021
- Værelser/lejligheder: 282
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Maldiverne, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Miljøskatten (Green Tax) er på 12 USD pr. person/nat og indgår i rejsens pris. På Maldiverne lægges der normalt en serviceafgift på 10 % og en lokal skat på 17 % oven i prisen på alle køb.
Hotellets officielle klassificering er 5.






