Billede af et hotelområde med en stor swimmingpool omgivet af liggestole og tropiske planter. Havet og en solnedgang ses i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Pestana Carlton Madeira

  • Ligger ved badested
  • Spaafdeling
  • Motionsrum

Om hotellet

Pestana Carlton Madeira ligger mellem det centrale Funchal og Lido-området og byder på en række skønne feriefaciliteter. Pestana Carlton Madeira har to store poolområder med saltvandspools, liggestole og parasoller samt direkte forbindelse til et havbad, hvis du får lyst til en dukkert i Atlanterhavet. Hotellet...
  • Ligger ved badested
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Børnepool
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool3 stk.
  • Børnepool1 stk.
  • Restaurant3 stk.
  • Bar3 stk.
  • ElevatorJa
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum1,2 km
  • Nærmeste strand/badested0 m
Billede af et hotel beliggende ved en kyst med udsigt over havet. Bygningen har en pool og grønne omgivelser. (AI-genereret tekst)
En udendørs terrasse med borde og stole under parasoller, med havet i baggrunden og grønne planter samt eksotiske frugter på et bord i forgrunden. (AI-genereret tekst)
Hotelværelse med to enkeltsenge, en siddegruppe og et skrivebord. Store vinduer med udsigt over havet og omgivelserne. (AI-genereret tekst)

april

16°
13°

maj

18°
14°

juni

21°
16°

juli

23°
18°

august

24°
19°

Om hotellet

Pestana Carlton Madeira ligger mellem det centrale Funchal og Lido-området og byder på en række skønne feriefaciliteter. Pestana Carlton Madeira har to store poolområder med saltvandspools, liggestole og parasoller samt direkte forbindelse til et havbad, hvis du får lyst til en dukkert i Atlanterhavet. Hotellet har også en indendørspool samt et motionsrum og et dykkercenter, hvor der både tilbydes lektioner og bådudflugter.

Hotellet har flere restauranter med både internationale og lokale retter samt en række indbydende barer, og et par aftener om ugen arrangeres der underholdning på hotellet i form af levende musik og temaaftener. Trænger du til ultimativ afslapning, kan du besøge hotellets spaafdeling og forkæle dig selv med afkoblende massage eller en anden velgørende behandling. Fra Pestana Carlton Madeira er der gåafstand til Funchals store udbud af seværdigheder, shoppingmuligheder og forlystelsesliv.

Øvrig information

  • Bygget: 1972
  • Renoveret: 2008
  • Bygninger: 1
  • Etager: 17
  • Værelser/lejligheder: 290
  • Elevator
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Minimarked
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

Myndighederne på Madeira opkræver en turistkat på 2 EUR pr. person/nat uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person uanset antal overnatninger. Børn under 13 år skal ikke betale skat.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Værelser (30 m²) og suiter (60 m²) med klassisk indretning. Familieværelserne (60 m²) har en opholdsstue med en sovedel. Juniorsuiterne ligger på etage 1-4, og superior-suiterne ligger på etage 7-17. Alle juniorsuiter har udsigt mod poolen, haven eller havet.

Seks værelsestyper:
Dobbeltværelse til 2 personer
Dobbeltværelse med pooludsigt til 2 personer
Dobbeltværelse med havudsigt til 2 personer
Familieværelse til 2-4 personer
Juniorsuite til 2-4 personer
Juniorsuite superior til 2-4 personer

Nærliggende barer og natklubber er forstyrrende i visse værelser.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Balkon
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Stor dobbeltseng (kingsize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa eller enkeltseng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • TV med satellitkanaler
  • Roomservice
  • Væg til væg-tæppe
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Minibar mod betaling (ved ankomsten indgår en flaske vand og sodavand)
  • Elkedel
  • Hårtørrer
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 5

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Hotellet har en række barer og restauranter med forskellige menuer. Måltider i halvpensionen serveres i hotellets buffetrestaurant.

  • Poolbar med åbent i dagtimerne
  • Lobbybar
  • Pub med åbent til ud på aftenen
  • Buffetrestaurant med internationale og lokale retter til morgenmad og aftensmad
  • A la carte-restaurant med grillretter og tapas til aftensmad
  • A la carte-restaurant ved poolområdet med servering af snacks og enkle retter
  • Bordbestilling kræves i a la carte-restauranterne
  • Pæn påklædning
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgen- og aftenbuffet)

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Tilgængelighed

Nedenfor finder du den tilgængelighedsinformation, vi har fået fra hotellet. Hvis der ikke vises nogen information, har vi endnu ikke modtaget nogen oplysninger. Du kan finde tips om handicapvenlig ferie og se vores anbefalede hoteller på denne side.

Elevator
Ja

På hotelområdet

Er hotelområdet tilgængeligt med rampe eller elevator?

Trappe eller trappetrin ned i pool
Ja, med gelænder
Rampe eller skrånende bund ned i pool
Nej

Pool og strand

Hotellet har to poolområder, hvoraf et ligger direkte ved hotellets havbad.

  • To pools med saltvand
  • Børnepool (50 cm dyb)
  • Indendørspool (opvarmet til cirka 25 grader)
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Trappe eller trappetrin ned i pool med gelænder

Strande

Både inde i Funchal og lige uden for centrum findes havbade med saltvandsbassiner og almindelige pools. Entréprisen til badene varierer meget, og ud over entrébilletten skal der betales for liggestolene. Badene er normalt åbne kl. 9-18, og på de fleste områder findes også restaurant og bar. Praia Formosa er den eneste naturlige strand i Funchal med store sten og sort sand. Den ligger for enden af strandpromenaden i Lido-området og er gratis at benytte.

Nogle af de mest populære saltvandsbassiner er:

Lido-badet

Havbad med store saltvandsbassiner.

Ponta Gorda

Ligger neden for hotel Duas Torres, tæt på Club Naval.

Doca do Cavacas

Havbad tæt på stranden Ponta Gorda.

Club Naval

Ligger neden for hotel Baia Azul.

Barreirinha

Ligger vest for den gamle bydel, bag fæstningen São Tiago. Her findes ingen bassiner - man bader direkte i havet.

Træning og aktiviteter

Hotellet har et lille motionsrum samt en spaafdeling, hvor du kan bestille massage. De yngste gæster kan hygge sig med at spille minigolf. Hotellet har også et PADI-dykkercenter, hvor der tilbydes forskellige vandaktiviteter mod betaling.

  • Motionsrum (lille og enkelt)
  • Spaafdeling mod betaling
  • Dampbad mod betaling
  • Boblebad
  • Minigolf
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Store niveauforskelle på og uden for hotellet.

  • Hotellet ligger ved badested
  • Nærmeste centrum: 1,2 km Funchal
  • Hovedcentrum: 1,2 km Funchal
  • Nærmeste strand/badested: 0 m hotellets havbad
  • Offentlig transport: 150 m (busstoppested)
  • Golfbane: 8 km Palheiro Golf
  • Seværdighed: Ingen info
  • Seværdighed: Ingen info
  • Seværdighed: Ingen info
  • Lufthavn: 20 km Funchal
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

Largo António Nobre no.1
9004 531 Funchal
+351 291 239 500
fo.carlton@pestana.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Funchal. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Funchal Lufthavn til dit hotel er 30-60 minutter (ca. 20 km) alt efter trafikken og antal hotelstop. I vintersæsonen kører bussen indimellem via Canico, og transfertiden til dit hotel kan derfor være op til 90 minutter. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Priser og bestilling