Om hotellet
Catalonia Ramblas er et elegant og moderne hotel indrettet i en smuk renoveret bygning fra starten af 1900-tallet. Den flotte facade, de store indbydende fællesområder og den trendy bar giver hotellet meget karakter - her føler man sig velkommen. Hotellet tilbyder lækre værelser, og vil du bo ekstra godt, kan du bestille en juniorsuite med privat pool. Catalonia Ramblas har en rigtig god beliggenhed ved Ramblaen i Barcelona, tæt på Plaza de Catalunya.
Hotellet har en lille gårdhave med pool, liggestole, loungemøbler og en snackbar, hvor du kan slappe af og nyde solen med en forfriskning. Om sommeren er terrassen åben til efter midnat og byder på en særlig sommermenu og milkshakes. Catalonia Ramblas har også en restaurant med traditionelle tapas og grillretter, og i baren serveres både klassiske og moderne cocktails samt tapas. Hotellet har desuden et motionsrum og en spaafdeling, hvor du kan bestille forskellige afslappende behandlinger.
Øvrig information
Et mindre beløb reserveres på dit kreditkort ved ankomsten som depositum for eventuelle ekstraudgifter eller skader.
- Bygget: 1903
- Renoveret: 2006
- Bygninger: 1
- Etager: 7
- Værelser/lejligheder: 221
- Elevator i hovedbygningen
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De regionale myndigheder opkræver en turistskat på overnatninger i Barcelona og det øvrige Catalonien. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- og lejlighedskategori:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: Cirka 7 EUR pr. person/nat
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: Cirka 3,5 EUR pr. person/nat
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3 og derunder: Cirka 3 EUR pr. person/nat
For hoteller/lejlighedshoteller i Barcelona skal der derudover betales en kommunal afgift på 5 EUR pr. person/nat.
Skatten og afgiften skal betales direkte til hotellet. Børn/unge under 17 år er fritaget for at betale skatten. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse. Det forventes, at skatten vil stige med cirka 1 EUR pr. person/nat de kommende år.
Hotellets officielle klassificering er 4.



