Om hotellet
Catalonia Barcelona 505 er et pænt hotel beliggende i Sant Gervasi-området i den øvre del af Barcelona, tæt på Park Güell og den modernistiske bygning Torre Bellesguard, som er tegnet af Gaudí. I området omkring hotellet findes et godt udbud af restauranter, barer og butikker, og hotellet ligger også i nærheden af en metrostation, så du nemt kan komme rundt til andre dele af Barcelona.
Hotellet har en tagterrasse med pool samt en restaurant, der serverer internationale retter. Catalonia Barcelona 505 tilbyder lyse værelser med stilren indretning, og vil du have ekstra god plads, kan du bestille en juniorsuite eller et dobbeltværelse superior.
Øvrig information
Et mindre beløb reserveres på dit kreditkort ved ankomsten som depositum for eventuelle ekstraudgifter eller skader.
- Bygget: 1986
- Renoveret: 2002
- Bygninger: 1
- Etager: 9
- Værelser/lejligheder: 77
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De regionale myndigheder opkræver en turistskat på overnatninger i Barcelona og det øvrige Catalonien. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- og lejlighedskategori:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: Cirka 7 EUR pr. person/nat
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: Cirka 3,5 EUR pr. person/nat
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3 og derunder: Cirka 3 EUR pr. person/nat
For hoteller/lejlighedshoteller i Barcelona skal der derudover betales en kommunal afgift på 5 EUR pr. person/nat.
Skatten og afgiften skal betales direkte til hotellet. Børn/unge under 17 år er fritaget for at betale skatten. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse. Det forventes, at skatten vil stige med cirka 1 EUR pr. person/nat de kommende år.
Hotellets officielle klassificering er 4.



