Om hotellet
Lleo er et stilrent hotel i en historisk bygning med en god beliggenhed tæt på Plaça de Catalunya og Ramblaen. Her bor du centralt i Barcelona i gåafstand til mange af byens mest kendte seværdigheder, shoppingstrøg og restauranter. Hotellet er velegnet til dig, der vil kombinere storbyliv med komfortabel indkvartering og samtidig have et godt udgangspunkt for at opleve byen.
Hotellet har en tagterrasse med en lille pool og liggestole, som er åben i sommermånederne. Lleo har også en hyggelig morgenmadsrestaurant samt en bar, hvor du kan slappe af med en kølig drink.
I nærområdet ligger der et stort udvalg af restauranter, barer og caféer, og der er heller ikke langt fra hotellet til shoppinggaden Paseo de Gracia og det gotiske kvarter. Her bor du med andre ord perfekt til at udforske Barcelona.
Øvrig information
Et mindre beløb reserveres på dit kreditkort ved ankomsten som depositum for eventuelle ekstraudgifter eller skader.
- Bygget: 1945
- Renoveret: 2009
- Bygninger: 1
- Etager: 6
- Værelser/lejligheder: 92
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på offentlig p-plads
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De regionale myndigheder opkræver en turistskat på overnatninger i Barcelona og det øvrige Catalonien. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- og lejlighedskategori:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: Cirka 7 EUR pr. person/nat
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: Cirka 3,5 EUR pr. person/nat
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3 og derunder: Cirka 3 EUR pr. person/nat
For hoteller/lejlighedshoteller i Barcelona skal der derudover betales en kommunal afgift på 5 EUR pr. person/nat.
Skatten og afgiften skal betales direkte til hotellet. Børn/unge under 17 år er fritaget for at betale skatten. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse. Det forventes, at skatten vil stige med cirka 1 EUR pr. person/nat de kommende år.
Hotellets officielle klassificering er 3.



