Udendørs pool med liggestole og parasoller samt havudsigt. (AI-genereret tekst)

Meliá Costa del Sol

  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Om hotellet

Hotel Melia Costa del Sol ligger lige ud til stranden på strandpromenaden i Torremolinos. Fra hotellets poolområde har du en dejlig udsigt over Middelhavet, og hvis du skulle få lyst til en dukkert i de salte bølger, behøver du kun at krydse vejen for at få sand under fødderne.

Meliá Costa del Sol tilbyder...
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool4 stk.
  • Restaurant2 stk.
  • Bar1 stk.
  • ElevatorJa
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum500 m
  • Nærmeste strand/badested20 m
En strand med liggestole og parasoller, omgivet af flere hotelbygninger. (AI-genereret tekst)
Terrasse med siddepladser og udsigt over havet. (AI-genereret tekst)
Et moderne hotelværelse med en dobbeltseng og en balkon med havudsigt. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Hotel Melia Costa del Sol ligger lige ud til stranden på strandpromenaden i Torremolinos. Fra hotellets poolområde har du en dejlig udsigt over Middelhavet, og hvis du skulle få lyst til en dukkert i de salte bølger, behøver du kun at krydse vejen for at få sand under fødderne.

Meliá Costa del Sol tilbyder lyst indrettede værelser med balkon. Hvis du vil have en ekstra rummelig balkon, kan du med fordel bestille en juniorsuite. skulle du føle trang til at forkæle dig selv yderligere under dit ophold, kan vi anbefale et besøg i hotellets fine spaafdeling, hvor du kan nyde skønne behandlinger, gå i sauna eller bade i saltvandspoolen.

Meliá Costa del Sol har en a la carte-restaurant og en buffetrestaurant, som begge serverer retter med middelhavstouch. Morgenmadsbuffet indgår i prisen for rejsen, og hvis du bestiller halvpension, er aftensmadsbuffet også inkluderet. Foretrækker du i stedet at gå ud og prøve en ny restaurant hver aften, ligger centrale Torremolinos inden for gåafstand fra hotellet. Her er der ikke blot et bredt udvalg af restauranter og barer, men også butikker til dig, der gerne vil shoppe.

På Meliá Costa del Sol får du en dejligt afslappende ferie med masser af sol og strand, god mad og hyggelige aktiviteter. Hvis du vil tage en tur langs kysten, anbefaler vi at leje en bil.

Øvrig information

  • Bygget: 1976
  • Renoveret: 2016 (værelser og fællesområder)
  • Bygninger: 2
  • Etager: 9
  • Værelser/lejligheder: 540
  • Elevator
  • Reception
  • Vaskeriservice mod betaling

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

Spies har intet personale på Costa del Sol, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Lyst indrettede værelser i naturfarver. Juniorsuiterne har en stor balkon på 25 m².

Syv værelsestyper:
Enkeltværelse standard (etage 1)
Dobbeltværelse standard til 2-3 personer (etage 1)
Dobbeltværelse med havudsigt til 1-3 personer (etage 1-4)
Dobbeltværelse deluxe med havudsigt til 1-3 personer (etage 4-9)
Dobbeltværelse The Level til 2 personer (etage 4-9)
Juniorsuite (70 m²) til 1-3 personer (etage 1-4)
Juniorsuite The Level (70 m²) til 2 personer (etage 4-9)

Hotellet har et VIP-koncept, som kaldes 'The Level' (aldersgrænse 16 år). Hvis du bestiller et Level-værelse indgår:

- Morgenmad i en privat del af buffetrestauranten
- Adgang til The Level Lounge med snacks og forfriskninger (ikke spiritus) kl. 11-19
- Kaffe, sodavand, vin og udvalgte drinks i The Level Lounge kl. 19-21
- Adgang til et separat poolområde på den ene tageterrasse
- Eksklusiv service ved check-in og check-out samt mulighed for sen check-out (til kl. 16), såfremt hotellet har kapacitet
- Højhastigheds-wif-fi samt adgang til computer og printer
- 30 % rabat i hotellets Thalasso Spa mod forudbestilling (begrænset antal pladser)
- Produkter fra Rituals på værelset

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Balkon
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng (queensize) i visse værelser
  • Stor dobbeltseng (kingsize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i enkeltseng
  • Tv med satellitkanaler
  • Laminatgulv
  • Safetyboks
  • Minibar mod betaling
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Hotellet har to restauranter og en bar.

  • Lobbybar
  • Buffetrestaurant med internationale retter til morgenmad og aftensmad
  • A la carte-restaurant

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgen- og aftenbuffet. Fra 10/7 til 14/9 kan aftensmaden skiftes ud med frokost)

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Hotellet har en pool, som alle gæster må benytte, samt to pools på tagterrassen med en aldersgrænse på 16 år, hvoraf én er forbeholdt Level-gæster.

  • Pool 100 m²
  • Pool på tagterrassen 40 m² (aldersgrænse 16 år)
  • Pool på tagterrassen 40 m² forbeholdt Level-gæster (aldersgrænse 16 år)
  • Indendørspool med saltvand i spaafdelingen
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder mod depositum

Strande

I Torremolinos er der to strande: den flere kilometer lange strand Bajondillo og Playa de Carihuelal. Du kan leje liggestole og parasoller på strandene.

Træning og aktiviteter

Der er et dampbad i forbindelse med spaafdelingen.

  • Motionsrum (lille)
  • Spaafdeling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna

Beliggenhed og transfer

By- og strandområde med lokaltrafik. Kun en strandpromenade adskiller hotellet fra stranden.

  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 500 m Torremolinos
  • Hovedcentrum: 12 km Malaga
  • Nærmeste strand/badested: 20 m Bajondillo
  • Lufthavn: 6 km Malaga

Paseo Maritimo 11
296 20 Torremolinos
+34 952 386 677
melia.costasol@melia.com

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Køretiden fra Malaga Lufthavn til Torremolinos er 20-25 minutter (7-10 km) .

Priser og bestilling