Om hotellet
Bahia de Alcudia Hotel & Spa er et stort og pænt hotel, der ligger tæt på havnen i Alcudia og cirka 1 km fra den gamle bykerne, hvor du kan slentre en tur langs de hyggelige smalle gader og nyde udsigten fra bymuren. I kort gåafstand fra hotellet ligger også Alcudias fine og brede sandstrand.
Hotellet har et hyggeligt poolområde med liggestole og parasoller samt en børnepool omgivet af frodig beplantning. Alle dagens måltider serveres i hotellets buffetrestaurant, og hvis ferien skal være ekstra bekvem, kan du tilkøbe All Inclusive. Bahia de Alcudia Hotel & Spa har også en fin spaafdeling, og kunne du tænke dig lidt motion i ferien, tilbydes både motionsrum og cykeludlejning.
Bahia de Alcudia Hotel & Spa tilbyder komfortable enkeltværelser, dobbeltværelser, superior-værelser og juniorsuiter.
Øvrig information
- Bygget: 1970
- Renoveret: 2022 (visse værelser blev delvist istandsat og fik nye tekstiler) og 2023 (dobbeltværelser og dobbeltværelser mod haven blev renoveret)
- Bygninger: 1
- Etager: 8
- Værelser/lejligheder: 234
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 4.





